Større end først beregnet

Pollenspredning af genmodificeret raps til økologiske marker er større end de foreløbige resultater af modelberegninger viste

Af Gösta Kjellsson (seniorrådgiver, ph.d.) & Christian Damgaard (seniorforsker, ph.d.), Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Terrestrisk Økologi, Silkeborg

I en artikel i april nummeret af FØJOenyt blev de foreløbige resultater fra modelberegninger af genspredningen fra GM-rapsmarker til økologiske marker præsenteret. Resultaterne tydede bl.a. på, at spredningsrisikoen var stærkt begrænset ved afstande over 50 m mellem markerne.

Under udarbejdelsen af en videnskabelig artikel over resultaterne blev det imidlertid opdaget, at der var sket en beklagelig regnefejl. I den såkaldte meta-analyse af de eksisterende undersøgelsesresultater blev effekten af markbredden anvendt to gange i modelberegningerne. Dette betød, at de resulterende modeldata viste for små værdier. Nye beregninger er nu foretaget, og de vigtigste ændringer i resultaterne er beskrevet nedenfor.

Et manuskript, der beskriver resultaterne, er indsendt til publicering i et videnskabeligt tidsskrift, hvor den for nærværende er ved at blive bedømt af tidsskriftets referees. Yderligere information kan findes i et working paper.

De nye modelresultater i figur 1 viser som forventet, at en øget afstand mellem en GM- og en økologisk eller non-GM-rapsmark reducerer GM-indholdet i frøene - specielt i små marker. For store marker (dvs. markbredde > 200 m) vil sandsynligheden for GM-spredning til marken være meget lille (ca. 0,1 %) ved isolationsafstande over 100 m. For små marker (dvs. markbredde = 50 m) må der forventes en begrænset GM-spredning til marken (op til ca. 0,3 %) - selv ved en isolationsafstand på 200 m.

Resultaterne tyder også på, at en øget markstørrelse (bredde) af den økologiske mark er relativt mere effektiv som beskyttelse mod GM-spredning end øget isolationsafstand.

Andre resultater i undersøgelsen viser, at et værnebælte omkring marken (5 m bredde, der ikke inkluderes i høsten) vil kunne reducere GM-indholdet med ca. en tredjedel.

De viste værdier for forventet GM-holdige frø er gennemsnit for hele marken. Stikprøver, specielt fra randen af marken, vil således kunne vise højere GM-indhold. Der er nogle andre begrænsninger i tolkningen af resultaterne (bl.a. vedr. sortsfertilitet og relativ markstørrelse), som kan medføre, at genspredningen bliver større end hvad modelresultaterne viser. For yderligere information se manuskriptet til den videnskabelige artikel.

Resultaterne af modelberegningerne for raps vil blive præsenteret ved den europæiske konference om sameksistens mellem genmodificerede og andre afgrøder den 13.-14. november i Helsingør.

I TOPRO-projektet i regi af FØJO II er vi nu ved at undersøge mulighederne for at modellere pollenspredningen med bier mellem kløvermarker i forhold til forskellige isolationsafstande. Desuden arbejdes der bl.a. med en atmosfærisk model af vindspredt raps- og græspollen til økologiske marker under forskellige betingelser (GM-udbredelse, fordeling af marker i landskabet, markstørrelser, etc.), og hvordan spredningen kan begrænses.