Kvikbekæmpelse med "minisommerbrak"

Af Henning Thomsen, Jyndevad Forsøgsstation, DJF

Da vores økologiske sædskifteprojekt på Jyndevad havde kørt i 2-3 år blev vi klar over, at kvikken ville blive et af vores hovedproblemer, og at vi skulle have lavet en strategi for en bekæmpelse.

Et af problemerne på den lette sandjord er, man ikke har en kraftig hovedafgrøde, der kan lukke af for lys og næringsstoffer til kvikken. Derfor udvikler kvikken sig meget hurtig. Et andet problem er, at på den lette sandjord skal man passe på næringsstofferne. Vi ved fra tidligere forsøg, at når vi roder i jorden på et tidspunkt, hvor vi har overskudsnedbør, sker der en stor udvaskning af kvælstof. Derfor ville vi nødigt efterårsbekæmpe kvikken mekanisk.

I vores to 4-marks sædskifter havde vi i forvejen en kløvergræsmark, som vi førte tilbage til systemet i form af 3-4 afslåninger i vækstsæsonen, og vi blev enige om, at det var der, vi ville sætte ind med en mekanisk bekæmpelse af kvikken.

Hvis man ser på de meteorologiske forhold, har vi mindst nedbør i juni og juli måned, ligesom det er her, vi har den laveste luftfugtighed og den højeste temperatur. Tilsammen giver dette det største vækstpotentiale for kvikken. Det skulle således være i disse to måneder, at der er de bedste muligheder for at lave en hurtig udsultning og udtørring af kvikken - med mindst udvaskning af næringsstoffer.

Det vi gør er at lave parcellerne sorte i 1½ måned i juni og juli, hvorefter vi etablerer en ny efterafgrøde til at opsamle de nærringsstoffer, som kvikbekæmpelsen frigiver.

Efter sommerbrak forud for vinterrug sås en blanding af gul sennep, persisk kløver og wester-woldisk rajgræs. Den gule sennep gror meget hurtig op og dækker jordoverfladen og forhindrer en alt for stor ukrudtsfremspiring. Når senneppen så begynder at strække sig, giver det lys til kløveren og rajgræsset, som så dækker jorden.

Efter brakken forud for havren sås en blanding af vinterraps, vintervikke, rødkløver og wester-woldisk rajgræs. Det er vinterrapsen, som kommer hurtigst fra start og dækker jordoverfladen. Hen på efteråret gror vintervikken ikke så kraftigt længere, og så tager den wester-woldisiske rajgræs og rødkløveren over. Det afgørende er at holde efterafgrøden grøn gennem hele vinteren, så vi kan holde på næringsstofferne.

I figur 1 ses en optælling af kvikskud efter "minisommerbrak" og efter en almindelig stubbearbejdning. Det ses, at kvikbestanden er kommet ned på et rimeligt niveau i den efterfølgerne afgrøde.

I det følgende vil jeg i form af diagram og billeder beskrive, hvad vi gør, og hvordan minisommerbrak ser ud før henholdsvis vintersæd og vårsæd. Læs mere