Økonomi i økologisk kvægbrug

Af Troels Kristensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF

Flere opgørelser har vist, at økonomien i det økologiske kvægbrug er kommet under øget pres. De foreløbige opgørelser fra Studielandbrug viser bl.a., at driftsoverskuddet, udtrykt pr. ejer, varierer fra 0 til over 500.000 kr. i regnskabsåret 2002.

I en analyse af de seneste års resultater fra Studielandbrug gennem er det undersøgt, hvilke forhold der har betydning for driftsoverskuddet på kvægbedrifterne. I analysen er sammenhængen mellem driftsoverskuddet og en nøgletal søgt forklaret ved at gruppere informationen i nogle få hovedområder.

I figuren ses den relative betydning for driftsoverskuddet af seks forskellige hovedområder.

Besætningsstørrelsen har stort set ingen betydning for DO pr. ejer. Ligeledes har produktionsniveauet i stalden og til dels også i marken kun mindre betydning.

Det væsentligste område er derimod udgifter til maskinstation, løn, vedligehold, afskrivninger mv., som under et benævnes kapacitetsomkostningerne. På de bedrifter, hvor det går dårligst, udgør kapacitetsomkostningerne omkring 2/3 af dækningsbidraget, mens de bedste bedrifter kun anvender knap halvdelen af DB til kapacitetsomkostninger. Variationen i kapacitetsomkostninger er fra 10.000 til over 15.000 kr. pr. årsko.

Herudover har også effektivitetsniveauet i stalden en afgørende indflydelse. Økonomisk kommer det til udtryk i evnen til at skabe en stor indtægt pr anvendt FE. På de bedste bedrifter er der en indtægt på 3,25 kr. pr. omsat FE, mens de mindst effektive kun har en indtægt på 2,50 kr.

Høje enhedspriser på mælk og kød medvirker til en god indtægt, men også en høj effektivitet udtryk i produceret mælk pr. FE er afgørende. De bedste bedrifter producerer over 1,10 kg EKM, beregnet i forhold til alle FE der er anvendt til køer og opdræt, mens de dårligste kun producerer 0,95 kg EKM pr. FE. Både indtægten og effektiviteten påvirkes den traditionelle udnyttelse af foderrationen, såvel som af fordelingen af foder mellem dyregrupper. Besætninger med mange ungdyr og lavtydende køer vil typisk have en lav indtægt og mælkeproduktion pr. FE.

Det tredje betydende område er grovfoderforsyningen - evnen til at sikre en balance mellem foderproduktion og dyrenes behov. På de bedrifter hvor det går bedst, er over ¾ af alle foderenheder grovfoder, mens det kun er godt halvdelen på de bedrifter, som gør det dårligst. Det skal understreges, at der ikke er nogen sammenhæng til grovfoderudbyttet pr. ha, det er faktisk højest i den del af bedrifterne, som anvender mindst grovfoder i foderrationen.