CLA-indhold i komælk
H. Refsgaard Andersen, Kristen Sejrsen, Martin Tang Sørensen, Troels Kristensen, DJF og Ellen Marie Straarup, DTU
Viden om mælkens indhold af fedtsyren CLA er interessant, fordi mange undersøgelser indikerer, at CLA har en forebyggende effekt over for flere sygdomme, bl.a. kræft og diabetes. Derudover menes CLA at kunne stimulere immunsystemet og medføre en reduktion af fedtaflejringen i kroppen. Det skal dog bemærkes, at CLA´s virkning på den humane sundhed endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.
I forhold til andre fødeemner er mælk og mejeriprodukter langt den største kilde til kostens forsyning med CLA.
Hvad er CLA?
CLA (Conjugated Linoleic Acid) er en fælles betegnelse for en gruppe af isomerer af linolsyre (C18:2) med såkaldte konjugerede dobbeltbindinger. Den kvantitativt væsentligste isomer af CLA i mælkefedt er cis-9, trans-11 fedtsyren, idet denne normalt udgør mindst 80-90% af den totale mængde CLA. Den mængde CLA, der findes i mælk hos drøvtyggere, stammer dels fra CLA dannet i vommen på grundlag af primært linolsyre (C18:2 ) og dels fra CLA dannet i yvervævet på grundlag af vaccensyre (C18:1, trans-11) og enzymet delta-9-desaturase. Vaccensyren dannes i vommen ud fra diverse flerumættede fedtsyrer - bl.a. linolensyre (C18:3) og andre flerumættede fedtsyrer.
Variation i CLA-indholdet
Mange faktorer påvirker mælkens indhold af CLA, som ifølge amerikanske undersøgelser angives at variere fra 0,2 -2,6 g/100 g mælkefedt. Især fodring med umættet fedt synes at øge mælkens indhold, hvorfor fedtniveauet og de anvendte kraftfodermidler spiller en stor rolle for CLA-indholdet. I hvor høj grad de forskellige grovfoderemner påvirker mængden af CLA er uklart, men mange undersøgelser viser, at køer på græs normalt har et betydeligt højere indhold end køer, der staldfodres. Det er dog sandsynligt, at denne forskel, foruden forskellig fedtsyresammensætning i foderet, også skyldes forskelle i vommiljøet.
Danske undersøgelser
For at undersøge CLA-indholdet i dansk komælk samt for at klarlægge, hvordan forskellige faktorer påvirker CLA-indholdet, er der herhjemme de senere år iværksat en lang række undersøgelser støttet af bevillinger fra FØJO, Dansk Kvæg, Mejeribrugets ForskningsFond og DFFE. Jævnfør tabel 1 er der således gennemført flere fodringsforsøg med fedtkilder af væsentlig forskellig fedtsyresammensætning og med forskelligt fedtniveau. Endvidere belyses effekten af at fodre med forskellige grovfodermidler og forskellig energikoncentration. Endelig søges variationen i CLA-indholdet, såvel mellem besætninger som inden for besætninger, belyst.
Alle undersøgelserne er endnu ikke færdiganalyseret, hvorfor resultaterne i det følgende må betragtes som foreløbige.
Effekt af fedtkilde og fedtniveau
I forsøg I (se tabel 1), hvor en foderration med et lavt fedtindhold (19 g fedtsyrer pr. FE) blev sammenlignet med tre fedtrige rationer (50 g fedtsyrer pr. FE), der indeholdt henholdsvis rapskager, sojabønner og solsikkefrø, øgedes CLA indholdet fra 0,68 til henholdsvis 0,92, 0,79 og 1,47 g pr. 100 g fedtsyrer. Ved at give stigende mængder solsikkefrø i forsøg II øgedes mængden af fedtsyrer i foderet fra 19 til ca. 35, 51 og 67 g fedtsyrer pr. FE, og mælkens CLA-indhold steg fra 0,49 til henholdsvis 0,84, 1,20 og 1,81 g pr 100 g fedtsyrer. Det skal dog bemærkes, at de store fedtmængder bevirkede en nedsat foderoptagelse og mælkeydelse.
Fodring med stigende mængder rapsfrø som erstatning for korn, hvorved rationens fedtsyreindhold blev forøget fra ca. 22 til 33 g fedtsyrer pr. FE bevirkede, at mælkens CLA-indhold blev forøget fra 0,40 til 0,48 i én besætning og fra 0,46 til 0,79 g pr. 100 g fedtsyrer i en anden besætning (forsøg III). I en tredje besætning (forsøg IV), hvor større mængder rapsfrø (ca. 2,6 FE) erstattede især korn, øgedes CLA-indholdet fra 0,72 til 1,11 g pr. 100 g fedtsyrer.
Effekt af grovfoderet
Grovfoderandelen i foderrationen kan bidrage med betydelige fedtmængder, ligesom fedtsyresammensætningen i de enkelte grovfoderemner er væsentlig forskellig. Således indeholder græsmarksafgrøderne store mængder linolensyre, mens helsædsensilage har et betydeligt højere indhold af linolsyre og oliesyre. Det er derfor sandsynligt, at også grundfoderrationens sammensætning vil påvirke mælkens CLA-indhold.
At dyr på græs normalt har et højere indhold af CLA i mælk end staldfodrede dyr blev bekræftet i forsøg VII, hvor der i en besætning blev udtaget mælkeprøver på forskellige årstider.
Figur 1 viser, at CLA-indholdet har været op til mere end dobbelt så højt om sommeren som om vinteren.
I begyndelsen af september 2003 påbegyndes et fodringsforsøg på Foulum, hvor vi hos staldfodrede dyr sammenligner fodring med overvejende kløvergræsensilage og majsensilage. Forsøget vil blive gennemført med de to nævnte ensilagetyper og to forskellige energikoncentrationer.
Variation mellem besætninger
I 20 forskellige besætninger (SDM/RDM) - heraf 7 konventionelle og 13 økologiske - varierede mælkens CLA-indhold fra 0,29 - 0,76 g pr. 100 g fedtsyrer, med et gennemsnit på 0,57 (forsøg X). Variationen mellem besætningerne er illustreret i figur 2, der tillige viser forskellen mellem de økologiske og de konventionelle besætninger. Årsagen til at flere af de økologiske besætninger havde et meget lavt indhold i mælken vil nærmere blive analyseret.
At racen kan spille en vis rolle blev vist i forsøg 1, hvor Jerseykøer havde et signifikant lavere CLA-indhold i mælken end tilsvarende SDM/RDM køer (0,76 vs.1,17 g pr. 100 g fedtsyrer). Der er dog ingen tvivl om, at forskellig fodring er en meget væsentlig årsag til variationen mellem besætninger.
Variation inden for besætning
I de fleste af de gennemførte undersøgelser har der været mindst lige så stor variation i CLA-indholdet mellem køer inden for besætning som mellem besætninger. Årsagerne hertil er ikke klarlagt. Resultaterne fra forsøg XIII, hvor der i en besætning blev udtaget mælkeprøver på forskelligt tidspunkt af laktationen hos køer af forskellig alder (laktations nr.) tyder dog ikke på, at afstand fra kælvning og koens alder i væsentlig grad påvirker mælkens CLA-indhold. I forsøg IX, hvor der blev udtaget mælkeprøver fra 6-7 køer af henholdsvis 1. og 2. kalv i hver af 8 økologiske besætninger, var CLA-indholdet dog i alle tilfælde lidt højere hos 1. end hos 2. kalvs køerne (figur 3). Årsagen hertil kan evt. være, at 1. kalvs køerne i de fleste besætninger bliver fodret noget stærkere med kraftfoder end køer i senere laktationer.
Foreløbig konklusion
CLA-indholdet i mælk fra forskellige besætninger vil i staldfodringsperioden typisk variere mellem 0,3 og 0,8 g pr. 100 g fedtsyrer. Indholdet kan dog øges helt op til 1,8 g pr. 100 g fedtsyrer ved fodring med meget store mængder umættet fedt (solsikkefrø). Ligeledes er det dokumenteret, at CLA-indholdet er betydeligt højere hos køer på græs end hos staldfodrede dyr.
|
