Pollenspredning af genmodificeret raps til økologiske marker: Meta-analyse af eksisterende viden og mulighederne for sameksistens

Af Gösta Kjellsson (Seniorrådgiver, PhD) & Christian Damgaard (Seniorforsker, PhD), Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Terrestrisk Økologi, Silkeborg.

Foreløbige resultater fra modelberegninger af eksisterende data for genspredning af raps tyder på at spredningsrisikoen fra GM-marker via pollen normalt vil være stærkt begrænset (< 0,1%) ved afstande over 50 m. Den direkte GM-spredning med pollen kan først og fremmest begrænses med fastsatte afstandskrav, der eventuelt kan suppleres med anvendelsen af værnebælter. Store marker er relativt bedre beskyttet mod GM-pollenspredning end små marker.

Der er for nærværende både i EU og herhjemme stærkt fokus på problematikken vedrørende mulighederne for sameksistens mellem genmodificerede (GM) afgrøder og økologisk eller konventionelt jordbrug. Det forventes således, at det eksisterende moratorium for kommerciel dyrkning af GM-planter vil blive ophævet til efteråret, når mærknings- og sporingsreglerne er på plads. Samtidig er 19 nye GMPer (bl. majs, raps, foder- og sukkerroe, bomuld, kartoffel og soja) ved at blive ansøgt til markedsføring i EU. I forvejen er der flere godkendte GM-afgrøder i EU. Hovedparten af de nye GM-afgrøder egner sig dog ikke direkte til dyrkning i Danmark.

I en foreløbig rapport (pdf) fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om sameksistensproblematikken, der udkom i januar, blev raps fremhævet som en af de afgrøder, der er vanskeligst at sikre mod GM-spredning.

I et projekt i regie af FØJO II er forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for nærværende ved at undersøge hvor stor GM-spredningen med pollen til økologiske marker forventes at blive under forskellige betingelser (GM-udbredelse, fordeling af marker i landskabet, markstørrelser, etc.) og hvordan spredningen kan begrænses.

DMU har ved hjælp af computermodellering lavet en såkaldt meta-analyse for at sammenfatte resultaterne fra en lang række markundersøgelser over omfanget af genspredning mellem rapsmarker i bl.a. England, Frankrig, Australien, Canada, USA, Danmark og Sverige. Da GM-pollen spredes på samme måde som alm. pollen, kan undersøgelser hvor der er anvendt f.eks. herbicidresistens som markør hos rapsen anvendes til at forudsige en tilsvarende spredning fra en GM-rapsmark til en økologisk mark. Resultaterne er for øjeblikket ved at blive endeligt bearbejdet til videnskabelig publicering, men på baggrund af emnets vigtighed og aktualitet præsenteres her de foreløbige resultater og konklusioner.

Hovedparten af rapspollen spredes i kort afstand fra planten og spredningen aftager normalt hurtigt med afstanden, dog kan rapspollen fra en mark spredes med vinden eller med insekter i flere kilometers afstand. I modellen er der specielt undersøgt hvordan afstanden mellem markerne påvirker genspredningen samt betydningen af markstørrelsen for den samlede GM-spredning og procentdelen af GM-holdige frø.

Modelresultaterne i Figur 1 viser, at en øget afstand mellem en GM- og en non-GM-rapsmark som forventet reducerer GM-indholdet i frøene specielt i små marker. Samtidig tyder resultaterne på, at en øget størrelse (bredde) af den økologiske mark samlet set har den største effekt i at reducere den gennemsnitlige GM-spredning til marken. Andre resultater (ikke vist) tyder på at anvendelsen af værnebælter (2-5 m rand af markarealet, der ikke medtages i høsten) er en væsentligt mindre effektiv metode til at begrænse GM-indholdet end øgede isolationsafstande.

Resultaterne tyder umiddelbart på, at det gennemsnitlige GM-indhold i marken, kan holdes under 0,05 % ved en isolationsafstand på 50 m, selv i små marker (Figur 1). Der er dog flere vigtige forbehold.

Det er vigtigt at påpege, at fremgangsmåden og resultaterne har nogle begrænsninger, der kan medføre at genspredningen bliver større end hvad modelresultaterne viser. Resultaterne er baseret på antagelsen at GM-marken og den økologiske eller konventionelle mark er nogenlunde lige store. Hvis GM-marken er væsentlig større end non-GM-marken, eller hvis der er flere GM-marker placeret i nærheden af en non-GM-mark vil GM-spredningen derfor blive større. Det er også kendt at pollenspredningen ind i en mark kan være uregelmæssig fordelt, så der kan opstå små lokale områder med større koncentration af GM-indhold i frøene. Modellen forudsætter også, at der anvendes normalt fertile sorter. Hvis der anvendes hybridsorter med hansterile planter i den økologiske mark, vil sandsynligheden for GM-bestøvningen stige afhængig af andelen af hansterile planter. En eventuel pollenspredning fra krydsninger mellem GM-raps og ukrudt i marken er heller ikke medtaget i modelberegningerne.

Hvis der tages hensyn til de nævnte begrænsninger i form af relevante landbrugsmæssige forholdsregler, forventer vi, at en 50 m isolationsafstand mindst vil kunne holde GM-indholdet i rapsfrøene lavere end 0,1 % af den samlede høst i marken. Stikprøver specielt fra randen af marken vil dog kunne vise højere GM-indhold. En grænseværdi på 0,1 % anses normalt som den i praksis laveste måleværdi, der kan påvises ved prøvetagning og efterfølgende genetisk analyse.

De beskrevne modelresultater omfatter ikke de topografiske forhold eller forskellige scenarier for udbredelsen af GM-dyrkningen herhjemme. DMU er derfor også ved at opbygge en atmosfærisk spredningsmodel til at forudsige vindspredningen af raps- og græspollen i landskabet ud fra bl.a. biologiske og meteorologiske data samt fra placeringen af marker. Den atmosfæriske spredningsmodel kan bruges til at påvise forhold hvor der er særlig stor GM-spredningsrisiko (f.eks. mange GM-marker i forhold til økologiske marker, vindforhold og topografi) samt til at udpege marker hvor en efterfølgende monitering af GM-spredning til den økologiske eller konventionelle afgrøde er nødvendig.

For nærværende arbejder et udvalg med repræsentanter fra bl.a. DJF, KVL, Plantedirektoratet, Forskningscenter RISØ og DMU med at gennemgå GM-spredningsvejene for raps, kløver og fodergræsser for at finde ud af hvordan risikoen for spredning til ikke-GM landbrug kan begrænses. Dette arbejde forventes afsluttet 1. august. Der har netop været afholdt en EU rundbordskonference i Bruxelles om sameksistensproblematikken med specielt fokus på spredningen af majs og raps; og til november arrangerer DIAS i samarbejde med bl.a. DMU, den første Europæiske konference om sameksistens mellem genmodificerede afgrøder og konventionelle eller økologiske afgrøder i Helsingør, hvor de seneste forskningsresultater på området vil blive præsenteret.