Afgræsningsmarkers eftervirkning

Af Seniorforsker Jørgen Eriksen, Afd. for Plantevækst og Jord, Danmarks JordbrugsForskning

I nitratfølsomme vandindvindingsområder med landbrugsproduktion tilrådes af forsigtighedshensyn en grænseværdi på 50 mg nitrat pr. liter i nedsivningsvandet. Til trods for et lavere udvaskningspotentiale i økologisk end i konventionelt jordbrug, så har økologisk jordbrug ikke altid nitratkoncentrationer under grænseværdien - det gælder især på kvægbrugene. Årsagen er, at intensive afgræsningssystemer forøger tabsrisikoen pga. at drøvtyggere udskiller 75-95% af deres N-indtag i gødningen, og hovedparten af dette bliver afsat i marken under afgræsning. På den måde sker der en betydelig opbygning af N i afgræsningsmarker, og ved ompløjning frigives der således hyppigt N i et omfang, som den efterfølgende afgrøde ikke er i stand til at udnytte med nitratudvaskning til følge.

I Foulum er der igennem en årrække lavet forsøg med afgræsningsmarkers eftervirkning. I 1997-99 er betydningen af græsmarkernes forhistorie på forfrugtsværdi og udvaskning efter ompløjning undersøgt. Hovedkonklusionen af dette arbejde er, at afgræsningsmarkens forhistorie (kløvergræs eller rajgræs, lavt eller højt N-niveau i foder) hverken påvirker forfrugtsværdien eller nitratudvaskningen. Til gengæld har driftsledelsen ekstrem stor indflydelse på udvaskningens størrelse. Hvis der blev brugt efterafgrøder, og gødningstilførslen blev holdt på et lavt niveau, var det muligt selv det første år efter ompløjning at holde nitratkoncentrationen under grænseværdien. I ugødede parceller var den gennemsnitlige nitratkoncentration i afstrømning fra rodzonen her 33 mg pr. liter, mens gødningstilførsel i de fleste tilfælde fik koncentrationen til at overskride grænseværdien.

I perioden 2000-2002 blev betydningen af græsmarkens alder og sammensætning på udvaskning i sædskiftets græsfase undersøgt. Resultaterne viser store forskelle mht. udvaskning fra ældre græsmarker. Mens udvaskningen fra gødet rent græs stiger dramatisk med græsmarkens alder, så er den på et konstant og meget lavt niveau under kløvergræs.

Undersøgelserne er foregået på Foulums lerblandede sandjord (JB 3-4). I praksis er der imidlertid observeret stor nitratudvaskning fra grovsandede jorde (JB 1) efter ompløjning af græs, og det er spørgsmålet, om den gode driftsledelse (forårsompløjning af græsmarker, reduceret gødningstilførsel og brug af efterafgrøder) er fuldt ud tilstrækkelig også på en grovsandet jord.

Derfor er der på denne jordtype netop igangsat nye undersøgelser, som skal belyse om de positive resultater fra den lerblandede sandjord også kan opnås her, og - i givet fald - hvad der skal til for at udvikle driftssystemer, der minimerer udvaskningen fra bedrifter på grovsandet jord.

Et centralt aspekt i de nye undersøgelser er konsekvenserne af græsintensive sædskifter. I takt med at kvæggårdene bliver større, vil et stigende antal brug ikke være i stand til at afgræsse alle marker i sædskiftet. Afgræsning langt fra gården er meget besværlig eller helt uforeneligt med de daglige rutiner - ikke mindst, hvor der benyttes automatiske malkesystemer. På disse gårde vil der derfor være meget græsintensive sædskifter med store N-overskud tættest på gårdens bygninger, mens der længst væk vil være mere kornrige sædskifter med ubetydelige N-overskud. Det er bl.a. undersøgelsernes mål at få kendskab til, hvordan vi i den situation bedst optimerer gårdens samlede N-udnyttelse.