Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Juni 2003 · nr. 3

Økologiske fødevarekæder

Nye forskningsmodeller og et anderledes helhedssyn


Af Paul Rye Kledal, Fødevareøkonomisk Institut


De økologiske fødevarekæder er i nogle sammenhænge organiseret, som et alternativ til den traditionelle Agro-industrielle fødevarekæde, mens de i andre sammenhænge følger den traditionelle kæde fra "jord til bord". Hvorfor gør de det? Og hvilke forskelle og ligheder findes der i organiseringen af de økologiske fødevarekæder indenfor mælkeprodukter, grøntsager og kød? Det er nogle af de svar, som SAMSON-projektet i FØJO II regi bl.a. forsøger at give nogle svar på indenfor de økologiske fødevarekæder: Grøntsager og Svin.

Fødevarekæden

Den Agro-industrielle fødevarekæde beskrives ofte som en input-output produktionskæde med følgende fem led:

  1. Agriteknisk industri
  2. Jordbrugsindustrien
  3. Fødevareproces industri
  4. Supermarkeder
  5. Husholdning og fødevareforbrug

SAMSON projektet operer med yderligere to vigtige analyse punkter til at beskrive en produktionskæde:

  • Hvordan er markederne organiseret (oligopol, mange producenter, kontaktproduktion etc.)
  • Hvordan spreder produktionskæden sig geografisk (involverer lande, jordtyper, økosystemer etc.)

Én af hypoteserne - og dermed også en mulig forklaring på hvorfor økologisk jordbrug organiserer sig som den gør - går ud på, at økologisk jordbrug overvejende er en modreaktion til bl.a. den økonomiske magtkoncentration i den traditionelle fødevarekæde, såvel som til den udstødelse og marginalisering af landbrugere, natur, landskaber eller ligefrem hele lokalområder, der følger med koncentrationen.

Modreaktionen vil derfor give anledning til alternative organiseringer, som på en eller anden måde kan sikre en form for selvkontrol og medindflydelse.

Jeg har derfor, som illustreret i figur 1., udvidet den traditionelle produktionskædeanalyse til også at inddrage, de overordnede socio-økonomiske forhold såvel som de geo-fysiske betingelser.

Socio-økonomiske faktorer

I forbindelse med de socio-økonomiske analyser af fødevarekæder er det vigtigt at skelne mellem Produktionsmarkederne undervejs i fødevarekæden og Konsumentmarkedet sidst i kæden. Produktionsmarkederne er meget forskellige i mellem de enkelte led i kæden. Konkurrence vilkårene svinger undervejs i kæden fra et oligopol (få, og ofte store virksomheder med næsten monopol) til hård konkurrence blandt mange landbrugs producenter, der igen må udbyde til et nyt oligopol i proces industrien, som igen er underlagt et voksende oligopol på europæisk niveau indenfor supermarkedsleddet. Produktionskæden kan derfor sammenlignes med et timeglas der ligger ned.

I det sidste led findes forbrugerne. De kan betegnes som mange enkelt individer, der ofte vil være uorganiseret overfor de få udbydere. Det er bl.a. i disse ulige økonomiske magtforhold undervejs i fødevarekæden, såvel som i forbrugernes og producenternes modreaktioner, at variationerne i de økologiske producenters markedsorganisering skal søge sine forklaringer.

Et nyt forbrugerbillede

Derudover operer SAMSON projektet med et mere nuanceret distributions billede i forhold forbrugerne. I figur 1., det tredje led - Fødevare forarbejdningsindustrien (mejerier, slagterier) - er cateringindustrien tilføjet som en underdivision. Den har fire overordnede outlets: Restauranter, Institutioner, Fast-food udbydere og Supermarkeder. De tre førstnævnte - ikke mindst Fast-food markedet - kan i stigende grad betegnes som en sub-sektor af hele catering-industrien. Produkter fra cateringindustrien er dog også ved at finde indpas på supermarkedernes hylder tilpasset bestemte segmenter af husholdningen. Det gælder færdiglavede saucer til kødretter, supper, vakuum pakkede og opskårne frokost salater, smurte sandwicher etc.

Modellen skulle dermed opfange de måder den moderne forbruger i dag konsumerer og vælger fødevarer på. Dels skelner modellen mellem at spise ude og spise hjemme, og dels opfanges de måder der spises ude på. Stadig flere mennesker (i vor del af verden) konsumerer ét til to måltider om dagen uden for hjemmet. Forbruger- og markeds undersøgelser, der snævert fokuserer på fødevareforbruget i husholdningen, vurderet i forhold til indkøb i supermarkedet, vil derfor i stadig højere grad vise et vrangbillede af folks mad vaner/indkøb og deres livsvilkår i relation hertil.

I relation til catering-industrien og convenience-food ("bekvemmeligshedsmad") så er det for øjeblikket den hastigst voksende fødevaregruppe målt i økonomisk værdi. Barrierer og muligheder for den økologiske fødevaresektor indenfor denne produktkategori, vil med kædebetragtningerne i SAMSON-projektet kunne blive analyseret mere dybtgående.

Geo-økonomiske overvejelser

Afslutningsvis giver fokus på de geo-fysiske betingelser sammen med de socio-økonomiske faktorer muligheden for, at de økologiske fødevarekædeanalyser styrkes med en rumlig dimension.

I figur 2 er den rumlige dimension indeholdt ved at inddrage den fysiske rækkevidde for salg af økologiske produkter (vertikalt), samt en horisontal præferenceopfattelse gående fra et "hverdagsprodukt" over til et regionalt kvalitetsprodukt.

Forskellige produkter/firmaer er indsat for at illustrere eksempler på rumlige dimensioner indenfor de økologiske fødevarekæder svin og grøntsager. Den beskedne illustration til trods viser dog fremkomsten af nye sociale relationer i forbruget af de økologiske fødevarer. Sociale relationer som bindes sammen af andre størrelser end blot omkring det lokale supermarked.

Ved at illustrere den geo-fysiske rummelighed af de økologiske fødevarekæder åbnes der op for en anderledes dialog om økonomiske og politiske muligheder for at fremme disse nye sociale relationer og dermed styrke økologien i bestemte regioner. F.eks. kunne forskningsanalyser med en geo-fysisk rummelighed kobles til EU's Landdistriktsprogram, og dermed bruges strategisk i forhold til national-økonomiske eller fælles nordiske mål, for at fremme økologisk landbrug, miljøforbedringer og udviklingen af nye erhvervsmuligheder.

EU's bestræbelser på at beskytte egnsspecifikke produkter (feta-ost eller parmesan-ost må kun hedde sådan, hvis det er produceret i henholdsvis Grækenland og Italien etc.) er netop et forsøg på at beskytte EU's landbrugere mod de Transnationale fødevarekæders bestræbelser på, at producere de samme varer; blot et helt andet sted på kloden og til en lavere pris.