Ukrudtfloraens udvikling

i de økologiske sædskifteforsøg

Af forsker Ilse A. Rasmussen, Afd. for Plantebeskyttelse,
Danmarks JordbrugsForskning

Da vi anlagde sædskifteforsøgene, var ukrudtsfloraens udvikling en af de faktorer, som vi ønskede at undersøge. Hvordan går det med bestanden af frøukrudt? Vi kan jo hvert år se, hvor meget ukrudt der spirer frem og overlever ukrudtsbekæmpelsen - men det er straks sværere at sige noget om, hvordan jordens pulje af ukrudtsfrø udvikler sig. Stiger eller falder den for forskellige arter? Vi ved, at der er en sammenhæng mellem mængden af ukrudtsfrø i jorden og den ukrudtsflora, der spirer frem, og det er ønskeligt at reducere puljen af ukrudtsfrø i jorden mest muligt. Generelt ved vi, at kløvergræs reducerer ukrudtsfrøpuljen, især fordi der ikke produceres nye frø, mens en del af de eksisterende vil dø bort. Hvis kløvergræsset er dårligt etableret kan nogle arter, som hyrdetaske og fuglegræs dog spire frem og kaste frø, også i kløvergræsset. Produktionen af ukrudtsfrø hænger sammen med biomassen af ukrudt, og derfor vil enhver forebyggelse og bekæmpelse, der reducerer antallet af ukrudtsplanter, være med til at reducere produktionen af ukrudtsfrø. Det gælder også tiltag, der begrænser det fremspirede ukrudts udvikling, som f.eks. konkurrencedygtige sorter.

Jordens pulje af ukrudtsfrø

Ved starten af forsøget udtog vi prøver af jordens ukrudtsfrøpulje, og dette passede meget godt med det, vi så over jorden. På Jyndevad var der i gennemsnit 7000 frø per m², men i enkelte parceller helt op til 33000! På Foulum var der i gennemsnit 4000 frø per m² og på Flakkebjerg lidt over 2000 frø per m². I løbet af de 6 år, sædskifteforsøget er blevet gennemført, har vi set et fald i ukrudtsbestanden på Jyndevad, men en stigning på de øvrige lokaliteter. En vigtig del af årsagen til denne forskel er, at der på Jyndevad fra første færd er sat ind med effektiv ukrudtsbekæmpelse, også i parceller med fangafgrøder: blindharvning og 1-2 ukrudtsharvninger i kornet, stor rækkeafstand og radrensning i visse afgrøder. På Jyndevad kan vi tillade os at forsinke såning af udlæg til kløvergræs og efterafgrøder, fordi vi kan vande. Dette har vi ikke tilladt os på de øvrige lokaliteter, og det er nok en medvirkende årsag til udviklingen af ukrudtet. Vi kan imidlertid ikke vide om det ukrudt, der er tilbage på Jyndevad efter bekæmpelsen, giver en frømængde, der opformerer, vedligeholder eller reducerer frøpuljen - ligesom vi ikke ud fra ukrudtsopgørelserne i vækstsæsonen kan afgøre om, der er forskel på den potentielle ukrudtsflora mellem forsøgsled uden og med efterafgrøde (hvor bekæmpelsen er begrænset eller ikke foretages), eller mellem forsøgsled med og uden gødskning. Den aktuelle ukrudtsflora afhænger nemlig af både frøpuljen i jorden (potentiel ukrudtsflora) og af de aktuelle dyrkningsforhold. Spørgsmålet om opformering af ukrudtet vil kun kunne afsløres af nye prøver af jordens pulje af ukrudtsfrø, som udtages efter anden rotation.

Du kan læse meget mere på vores WEBLOG fra de økologiske sædskifteforsøg