Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Juni 2003 · nr. 3

Organic Eprints


FØJO har lavet et åbent arkiv for økologisk forskning, som beskrevet i FØJOenyt nr. 1. Organic Eprints, som arkivet hedder, vokser og udvikler sig hele tiden.

I maj 2003 blev der indgået en aftale mellem FØJO og FiBL Berlin om anvendelse af arkivet i et nyt forskningsmodul på den store tyske øko-portal (www.oekolandbau.de). Aftalen indebærer bl.a. at der vil blive lavet en tysk-sproget brugerflade til arkivet og at artikler fra de økologiske forskningsprojekter i Tyskland bliver lagt ind i arkivet. Med denne aftale er arkivet godt på vej til at etablere sig som et centralt internationalt arkiv for økologisk forskning.

Der er i øjeblikket knap 400 artikler i det økologiske arkiv, skrevet på engelsk, dansk og tysk, og hver dag er der over 300 der besøger arkivet på internet adressen www.orgprints.org.