Erfaringer med kamme som alternativ til pløjning

Af Christian Bugge Henriksen, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL

Reduceret jordbearbejdning er ønskeligt i forhold til det økologiske jordbrugs målsætninger, men det har vist sig vanskeligt at bruge de redskaber og metoder, som kendes fra det konventionelle jordbrug. På Landbohøjskolen arbejder vi med opsætning af kamme som alternativ til pløjning. Ideen stammer dels fra Kemink Exact Jordbehandlingssystemet og dels fra det amerikanske ”ridge tillage”. Ridge tillage er forholdsvis udbredt til dyrkning af sojabønner og majs i USA, hvor det har vist sig, at det kan bidrage til at reducere forbruget af pesticider og kunstgødning. Tidligere forsøg på KVL har vist, at kamme opsat om efteråret kan reducere udvaskningen af kvælstof og øge væksten af en efterfølgende bygafgrøde. Den væsentligste årsag til dette er at vinterens nedbør fortrinsvis løber ned af siden på kammen, således at næringsstoffer i selve kammen bliver beskyttet mod udvaskning. Da kamdyrkning samtidig giver bedre muligheder for at regulere ukrudtet end andre pløjefri dyrkningssystemer synes der at være et potentiale for kamdyrkning i økologisk jordbrug.

I FØJO-projektet CARMINA undersøger vi om det er muligt at anvende kamme som alternativ til pløjning i dyrkningen af økologiske rækkeafgrøder.

På både lerjord (Højbakkegård) og sandjord (St. Jyndevad) har der været gennemført to-årige forsøg med kamme og fangafgrøder forud for kartofler. Kammene er opsat efter høst eller om vinteren og som fangafgrøde er anvendt rajgræs eller en blanding af korsblomstrede. Forsøgene har vist, at mens rajgræs giver et højere udbytte på sandjord, uanset om der anvendes forårspløjning eller kamme opsat om vinteren, så er der ikke nogen umiddelbar effekt af kammene på udbyttet, hverken på sandjord eller på lerjord. Foreløbige analyser af jordens indhold af uorganisk kvælstof bekræfter imidlertid at kammene kan medvirke til at reducere udvaskningen og øge mængden af plantetilgængeligt kvælstof om foråret.

Denne evne til at reducere udvaskningen er også blevet forsøgt udnyttet i et forsøg med roer, hvor vi har inkorporeret fast staldgødning i kamme om efteråret i stedet for at nedpløje det. Det har imidlertid vist sig at det ikke er nogen triviel opgave at få placeret staldgødningen i kamme. I det første års forsøg opstod der problemer med at få placeret staldgødningen dybt nok, hvilket medførte at en del af den blev harvet op igen om foråret. Der har ikke været nogen effekt på udbyttet af roer ved at inkorporere staldgødning i kamme men i et tilsvarende lysimeterforsøg var udbyttet af en efterfølgende bygafgrøde sået på flad jord 17% højere. Der foreligger endnu ingen analyse af kvælstofudvaskningen, men lysimeterforsøget bliver gentaget i 2003.

I forsøg med dyrkning af majs på kamme er det blevet demonstreret at kamdyrkning giver gode muligheder for at foretage en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Desværre har der samtidig været utilfredsstillende etablering af majsen. Dette skyldes dels problemer med råger, der tilsyneladende har en forkærlighed for majs på kamme, og dels problemer med udtørring af såbedet på toppen af kammene. Den dårlige planteetablering på kamme er også fundet i forbindelse med såning af efterafgrøder. I et samarbejde med Forskningscenter Bygholm vil der blive arbejdet videre med at forbedre planteetableringen på kamme.