Økologiens bidrag til samfundsgoder

Summary

Økologien er en succeshistorie. I 2015 har der næppe været én dag uden positive historier i medierne om fremgang i den økologiske sektor, stigende efterspørgsel, stort anlagtekampagner i supermarkederne, succes på eksportmarkederne og økologiske producenter, som klarer sig bedre økonomisk end konventionelle. Økologien nyder i høj grad positiv bevågenhed i offentligheden, og der er stor forbrugerinteresse for økologiske produkter både på grund af produktkvalitet og produktions form. Men økologien leverer ikke kun gode fødevarer, den bidrager også til fælles samfundsgoder som f.eks. drikkevand uden pesticidrester, bedre dyrevelfærd og større biologiskmangfoldighed. Det enestående ved økologisk produktion er, at de fælles gevinster i meget høj grad betales af forbrugerne og bæres oppe af et velfungerende marked. Hvis ikke økologien gav disse gevinster, skulle man søge at tilvejebringe dem på anden vis, f.eks. gennem strammere regulering af landbruget generelt. Det økologiske jordbrug har som mål at udvikle bæredygtige jordbrugsformer, som tager bedre hensyn til natur, biodiversitet, miljø, dyrevelfærd m.m. og prioriterer fødevarer af høj kvalitet. Internationale og danske analyser har tidligere vist, at dette lykkes på en række områder. Resultaterne afhænger dog dels af bedriftstypen og dels af driftspraksis på de enkelte økologiske landbrug, og der er stadig områder, hvor økologiens bidrag til samfundsgoderne kan forbedres. Der er derfor brug for en forsknings-, udviklings- og rådgivningsindsats, som kan styrke økologiens bidrag yderligere. For at sikre et videnskabeligt vidensgrundlag for arbejdet med disse forbedringer af den økologiske produktionsform, har over 75 danske forskere og eksperter i løbet af 2015 været involverede i kortlægning af den eksisterende viden om økologiens samfundsmæssige bidrag. Resultatet er denne vidensyntese, "Økologiens bidrag til samfundsgoder". Arbejdet er gennem ført på opdrag af og med støtte fra NaturErhvervstyrelsen, og er blevet iværksat og koordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer,ICROFS. Vidensyntesen koncentrerer sig om seks områder, hvor økologien potentielt set har mulighed for at bidrage væsentligt til samfundsgoderne. Det er natur og biodiversitet, miljø, energi og klima, sundhed og velfærd for mennesker, sundhed og velfærd for dyr samt erhverv og landdistrikter. På hvert af disse områder er de økologiske principper og reglers betydning for økologisk jordbrugs bidrag til samfundsgoderne blevet kortlagt, og på basis heraf er der identificeret synergier og dilemmaer, hvor der er brug for en fremtidig indsats inden for forskning, udvikling og rådgivning til at forbedre bidragene. Det er intentionen, at vidensyntesen skal være et redskab for politikere og myndigheder i arbejdet med at udvikle lovgivningsmæssige rammer, handleplaner og andre incitamenter for den økologiske sektor i relation til de forskellige samfundsgoder. Samtidig skal den inspirere forskere, rådgivere, landmænd og andre relevante aktører til at prioritere og vælge indsatsområder for det fremtidige udviklingsarbejde. Danmark har været i front internationalt med hensyn til at prioritere forskning, der kan styrke den økologiske sektor på et vidensbaseret grundlag. Forskningen har gjort økologien markedsegnet, sikret god produktivitetsudvikling og styrket bæredygtigheden. Uden dette grundlag ville det økologiske marked i Danmark ikke være så varieret, konkurrencedygtigt og attraktivt, som det er i dag. Vi skal fortsat investere i forskning, udvikling og innovation for at styrke sektoren, og vi skal styrke den yderligere, så bidraget til samfundet, bl.a. i form af bedre miljø, dyrevel færd og sundhed, øges