Vær bevidst om risikoen for lattergas fra efterafgrøder

Summary in the original language of the document

EFTERAFGRØDER INDGÅR OFTE i sædskifter for at samle kvælstof op, som frigives, når planterester fra hovedafgrøden nedbrydes. Der er positive sideeffekter for klimaet i form af kulstofbinding og opsamling af kvælstof, som ellers efter udvaskning er en indirekte kilde til drivhusgassen lattergas. Men efterafgrøder bliver også selv til planterester - enten på grund af frost, eller når de om foråret afsluttes gennem jordbearbejdning. Under den nedbrydning, som følger, frigives den kvælstof, som er samlet op om efteråret. Nedbrydning kan danne lattergas, idet jordens mikroorganismer er aktive længe før en ny afgrøde er klar til at optage kvælstof fra efterafgrøden, er . De står for processer som nitrifikation og denitrifikation, som begge kan føre til udledning af lattergas. Hvis lattergas udledes fra efterafgrøders planterester om foråret, er det dårligt for det samlede klimaaftryk.
Kriterier, når du skal vælge efterafgrøde, er:
• effektiv opsamling af kvælstof om efteråret
• at kvælstoffet kan udnyttes af næste hovedafgrøde
• at kvælstof frigives i et tempo, hvor en ny afgrøde kan udnytte denne eftervirkning.