Kontrolleret spredning

Summary in the original language of the document

Det er tilladt at anvende ikke-økologiske produkter i økologisk produktion. Det drejer sig om udsæd, gødning og foder. Import af ikke-økologiske produkter vurderes at udgøre en potentiel risiko for spredning af genmodificerede organismer (GMO) til det økologiske jordbrug, og denne risiko forventes at stige i takt med en stigende anvendelse af GM-planter i det konventionelle jordbrug såvel uden for EU som ved forsøgsudsætninger i EU.
Forsyningen med økologisk udsæd er mangelfuld inden for bælgsæd, hvidkløver, lucerne, roer og grønsager. En dansk ekspertgruppe opbygger hvert år en liste af "passende" sorter inden for en given art, og hvis forsyningen af økologisk udsæd af "passende" sort er mangelfuld, anvendes ikke-økologisk ubejdset udsæd. Dette kan imidlertid være problematisk i de tilfælde, hvor udsæden er opformeret i et område, hvor der har været udsætningsforsøg med GM-sorter, eller hvor disse generelt anvendes i dyrkningen. I sådanne tilfælde forventes der at være en risiko for spredning af GM-egenskaber ved frø- og pollenspredning, hvilket bekræftes af franske undersøgelser af majs i 2001. Risikoen for indblanding af GMO ved anvendelse af ikke-økologisk udsæd er aktuel for raps og majs. For andre afgrøder som bælgsæd, roer, kløver, græs, lucerne og grønsager vil der på sigt være en tilsvarende risiko.
Især de økologiske planteavlsbedrifter anvender ikke-økologiske gødningsmidler i stor udstrækning, da tilstedeværelsen af økologisk husdyrgødning er utilstrækkelig til at dække næringsstofbehovet i Øst-danmark. Den importerede organiske gødning er overvejende ikke-økologisk husdyrgødning, men det er også tilladt at anvende byaffald. Disse produkter kan i nogen udstrækning indeholde GMO eller rester heraf, men forekomsten af frø af GM-planter, som kan etableres og opformeres i et økologisk sædskifte, vurderes at være meget beskeden.
Økologiske svine- og fjerkræproducenter er meget afhængige af import af både økologisk og ikke-økologisk foder. Størst næringsværdi og foderudnyttelse opnås, når korn suppleres med sojabønne, men anvendelsen af GM-sorter inden for sojabønne er imidlertid meget stor, og afgrøden produceres fortrinsvis uden for EU. Der er i 2001 påvist GM-soja i alle undersøgte prøver af ikke-økologiske foderblandinger i Danmark (i alt 12 prøver er undersøgt).
Omfanget af spredningsrisikoen i det økologiske sædskifte er vurderet ud fra GM-frøets evne til at etablere sig i marken, evne til at vokse og udvikle sig i en anden afgrøde samt evne til at gennemføre en hel livscyklus med heraf følgende risiko for frøspild. I den forbindelse fremstår raps og specielt vårraps som den art, som for øjeblikket udgør den største spredningsrisiko.