Bekæmpelse af Ager-Tidsel

Forsker Enrico Graglia, Afd. for Plantebeskyttelse, DJF

I projektet Forebyggelse og regulering af rodukrudt er det bl.a. formålet at opnå en viden, der kan udnyttes til at forebygge, planlægge og regulere tidsler i økologiske sædskifter.

Et af delmålene i den forbindelse er udvikling af mekaniske bekæmpelsesmetoder som kan anvendes alene eller i kombination med konkurrencestærke afgrøder. Bag valget af denne strategi er der to grundlæggende antagelser:

1. Gentagne afhugninger af tidsler henover vækstsæsonen, udført i en afgrødetype, der tåler en sådan behandling, vil kunne udsulte og svække tidslen i en sådan grad, at den i den efterfølgende sæson ikke vil være i stand til at konkurrere med en kornafgrøde.

2. Ved at indskyde en meget konkurrencestærk afgrøde i sædskiftet vil man ligeledes kunne udsulte tidslerne og dermed opnå en tilsvarende effekt den efterfølgende vækstsæson.

I et af forsøgene blev der i 2001 udført gentagne afhugninger, ca. hver 14. dag i perioden medio april til medio juli, i en kløvergræsmark. I 2002 blev der sået vårbyg på samme mark, og ved høst blev tidselbiomassen opgjort til 390 g/m² i parceller uden nogen behandling og til 90 g/m² i parceller, hvor der var udført afhugninger, altså et fald på ca. 80% som følge af de gentagne afhugninger. Dette gav samtidig en udbyttestigning på ca. 50%.

I et andet forsøg blev der i stedet for afhugninger udført radrensninger med samme interval og i samme tidsrum. Behandlingerne blev udført i 2001 i en vårbygmark, sået med en rækkeafstand på 24 cm og med kløvergræs som efterafgrøde. I 2002 blev der sået vårbyg, og ved høst havde radrensningen det foregående år betydet en reduktion af tidselbiomassen på ca. 95% i de radrensede parceller i forhold til de ubehandlede parceller.

Resultaterne af de to forsøg er samlet i tabel 1.

Dette fald i mængden af tidsler påvirkede dog ikke udbyttet, hvilket formentlig skyldtes, at mængden af tidsler i de ubehandlede parceller har ligget på et ikke-tabsgivende niveau.

Hvad enten der er tale om et akut problem med meget tætte tidselkolonier, der giver betydelige udbyttereduktioner, eller der er tale om en præventiv indsats mod endnu ikke veletablerede kolonier, kan man indenfor en to års periode opnå gode resultater ved at vælge en mekanisk bekæmpelse på det rigtige tidspunkt i sædskiftet.

Bortset fra et forsøg med rødkløver, der næsten eliminerer tilstedeværelsen af tidsler, har det at indskyde konkurrencestærke afgrøder i sædskiftet ikke vist at have den forventede effekt.