home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Forfrugtsværdi og N-udvaskning efter ompløjning af flerårige græsmarker med forskellige forhistorier

Eriksen, J and Mogensen, J (2001) Forfrugtsværdi og N-udvaskning efter ompløjning af flerårige græsmarker med forskellige forhistorier. DJF-rapport, no. 46. DJF.

[img] Source file
1007Kb

Summary

Undersøgelsens formål var at forbedre kvælstofudnyttelsen og mindske uønskede miljømæssige konsekvenser af sædskiftet på intensive malkekvægsbedrifter. Eftervirkningen af seks forskellige græsmarkstyper (1994-96) på udbytte og nitratudvaskning i de efterfølgende kornafgrøder (1997-99) blev undersøgt på lerblandet sandjord ved Forskningscenter Foulum. Græsmarkerne var ugødet kløvergræs og gødet rajgræs enten til slæt eller afgræsset med malkekøer fodret med to niveauer af N i suppleringsfoder.
I det første år efter ompløjning var der tilstrækkeligt eftervirkning af afgræsningsmarkerne til at overflødiggøre yderligere gødningstilførsel, men i de følgende år var der gradvist behov for mere N-gødning for at opnå optimale udbytter. Jordbehandling blev undersøgt som en strategi til at synkronisere N-mineralisering med planternes behov efter ompløjning af græsmarkerne. Der blev sammenlignet fræsning forud for pløjning med pløjning alene. Fræsning forøgede jordens nitratindhold som tegn på en meget hurtig netto-mineralisering på trods af lave jordtemperaturer (5-10°C). Fræsning af grønsværen forud for ompløjning havde en positiv effekt på både udbytte og N-optagelse i den efterfølgende afgrøde. Andet år efter ompløjning, hvor der stadig var forfrugtsværdi fra græsmarkerne, var der stadig en positiv effekt af at fræse rajgræs-efterafgrøden før pløjning.
Nitratudvaskningen faldt som funktion af tiden i årene efter ompløjning af græsmarkerne, men typen af græsmark havde kun ringe effekt på den efterfølgende nitratudvaskning. Tilførsel af kvæggylle til kornafgrøderne påvirkede nitratudvaskningen mere end græsmarkens forhistorie og fik i de fleste tilfælde den gennemsnitlige nitratkoncentration til at overstige grænseværdien i EU’s drikkevandsdirektiv. Formentlig blev store forskelle i N-input i afgræsningsmarkerne udlignet af betydelige, men variable tab under afgræsning. Mulighederne for yderligere at forbedre N-udnyttelsen efter ompløjning er begrænsende, når de her nævnte muligheder er implementeret. En yderligere øgning af N-udnyttelsen på malkekvægsbedrifter kan således primært opnås ved at forbedre N-udnyttelsen i afgræsningsmarkerne.


EPrint Type:Report
Subjects: Soil > Nutrient turnover
Research affiliation: Denmark > DARCOF II (2000-2005) > I. 4 (NIMAB) Enhanced bread wheat production
Denmark > DARCOF II (2000-2005) > IV.1 (EXUNIT) Experimental units for research in organic farming systems
Deposited By: Eriksen, Senior scientist Jørgen
ID Code:230
Deposited On:22 Nov 2002
Last Modified:12 Apr 2010 07:27
Document Language:Danish - Dansk
Status:Published
Refereed:Not peer-reviewed

Repository Staff Only: item control page