Økologisk jordbrugs rolle i globalisering, handel og bæredygtighed

Summary

Frisk tropisk frugt hele året – nu også økologisk. Verden bliver mindre – der handles med landbrugsprodukter på kryds og tværs i verden. I supermarkedets økologiafdeling kan man ikke kun få kalvekød og mælk fra danske økologiske landmænd, men også økologiske oste fra Frankrig, økologiske æbler fra Argentina, økologiske bananer fra Mellemamerika og økologiske appelsiner fra Sydamerika. Danske økologiske svin og fjerkræ fodres med sojakager fra Bolivia og solsikkekager fra Ukraine.
Er det bæredygtigt? Er det fair trade? Hvad med certificeringen? Hvordan påvirker det de sydamerikanske økologiske bønders fødevaresikkerhed? Kan økologien brødføde verden? Hvordan skal dansk økologisk jordbrug forholde sig til denne globalisering af økologien?
I en ny vidensyntese af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) sættes disse spørgsmål til diskussion. Vidensyntesen skal munde ud i en rapport og arbejdsfolkene bag er en samling af danske og udenlandske forskere. Læs mere om vidensyntesen på http://ecowiki.org/GlobalPerspective.
Vidensyntesen rummer diskussioner af begreberne globalisering og bæredygtighed i relation til økologisk jordbrug og fremviser forskellige syn på økonomi og handel i relation til global økologi. Status og muligheder for økologisk produktion i U-lande diskuteres, herunder bl.a. effekten på jordens frugtbarhed. Effekten af global økologi på fødevaresikkerhed og -forsyning belyses dernæst og endelig diskuteres forskningens og formidlingens rolle.
Verden har udviklet sig over de sidste årtier. Moderne landbrugsmetoder har givet store stigninger i produktiviteten – højere kornudbytter per ha, højere mælkeydelse per ko, mere produktion per ansat. Hvis der er tilstrækkelige mængder input, viden og evner til stede, kan der produceres store mængder fødevarer. Men mange bønder i U-lande er fattige og afskårede fra input og markedet og 790 millioner mennesker sulter stadig. De miljømæssige effekter af landbrugsproduktionen viser sig i form af pres på biodiversitet, jord, rent drikkevand m.v.
Den stigende handel og aktivitet på tværs af landegrænser, som vi kalder globalisering, er bl.a. drevet af udviklingen af Internet, mobiltelefoner m.m. Stigninger i lang-distance handel med fødevarer, global koncentration i fødevareforarbejdningsindustri og supermarkedskæder samt kostændringer er tegn på globalisering af fødevaresystemerne. Nogle lande har været meget succesfulde i at integrere deres fødevareøkonomi i det hurtigt voksende globale marked, hvorimod det er mislykkedes for andre. En af bekymringerne ved en stigende integration af de globale markeder er den stigende marginalisering at visse lande eller sociale grupper i visse lande.
Spørgsmålet er hvorvidt en voksende global handel med økologiske fødevarer kan bidrage positivt til denne udvikling - er det en bæredygtig udvikling?
Bæredygtighed handler både om sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Er global handel med økologiske fødevarer bæredygtigt i relation til miljø, fossilt brændstof til transport m.m.? Hvad med nærhedsprincippet? Og er det bæredygtigt i forhold til sociale forhold – giver det øget fødevaresikkerhed for mennesker i U-lande? Eller er det uetisk at anbefale økologisk jordbrug til fattige bønder i U-lande? Og hvad med de danske økologiske landmænd? Skal vi ikke handle lokalt og støtte de danske landmænd?