Efterafgrøder gavner smådyr - og dermed landmanden

Summary

Vi vidste dermed, at efterafgrøder kan medføre store mængder af springhaler og mider, når de anvendes som grøngødning, men hvad med den tid de vokser på markerne? Det fik vi mulighed for at undersøge i 2000 på økologisk drevne parceller på Forsknings-center Årslev (lerjord) og i 2003 på Forskningcenter Jyndevad (sandjord), og her faldt rekorden fra 1998, idet vi fandt tætheder på op til 140.000 springhaler og 130.000 mider pr. m2 sidst på efteråret i Årslev (Figur 1). De højeste tal var fra hvidkløver, rajgræs og cikorie. Der var her tale om undersåede efterafgrøder, der havde fået lov at stå urørte i marken efter høst af hovedafgrøden. I novemberprøven var der mellem 5 og 10 gange flere dyr i disse afgrøder end i kontrollerne, der blev holdt uden vegetation v.h.a. ukrudtsharvninger. I Jyndevad var tæthederne endnu engang meget høje og for miderne endda rekordhøje med op til 250.000 pr. m2 samtidig med 100.000 springhaler. Tallene var også ekstremt høje i kontrolfelterne, men midetallet var generelt højere i efterafgrødefelterne.
Hvad betyder alle disse dyr for udbyttet i marken? Det har vi ikke haft mulighed for at undersøge i markforsøg, men vi ved fra laboratorieundersøgelser, at springhaler spiller en rolle for frigørelsen af kvælstof i jorden. De fleste arter lever af mikroskopiske svampe som foretager arbejdet med at nedbryde organisk stof (heriblandt også nedpløjet grøngødning). Under denne proces bindes kvælstoffet i svampenes hyfer, som springhaler og mange midearter lever af. En del af kvælstofindholdet i disse hyfer udskiller dyrene med ekskrementerne, hvorved det bliver gjort tilgængeligt for planterne. Derudover spiller mider og springhaler en rolle for svampe og bakteriers vækst i jorden ved at transporterer sporer rundt, hvorved nye resurser kan koloniseres. Endelig fungerer springhaler som føde for edderkopper og biller, der er nogle af markens nyttedyr, og deltager i at holde bladlus under kontrol. Nogle af de springhalearter, der er fundet i store tal i Årslevforsøgene er kendte for at være af meget høj kvalitet som føde for tæppespindende edderkopper (meget almindelige i dansk agerland), og edderkopperne kan have en betydelig opformering på en kost af disse arter.