Øget udsædsmængde til kompensation af skadevirkning af udsædsbåren Fusarium culmorum og Microdochium nivale på fremspiring i vinterhvede

Summary in the original language of the document

En markforsøg i 2003 havde vist at fremspiring af Fusarium- eller Microdochium-inficeret vinterhvede blever mindre jo senere såtidspunktet. Markforsøg blev gennemført med 3 sorter (Bill, Boston, Ritmo) i 2004 og Ritmo i 2005 med udsædspartier smittet med F. culmorum og M. nivale. I 2004: 4 smitteniveauer, 3 udsædsmængder; i 2005: 3 smitteniveauer, 9 udsædsmængder; 3 blocs i begge forsøg og sådato 1. October. Det viste sig at den gns. antal planter/frø var højt positiv korreleret med spireevne (fraktion spirende kerne = % spirende kerne/100) såvel som med sundhedsstatusen af frøpartierne spireevne (fraktion sunde kerne = [100 - % smittede kerne]/100). Fraktion spirende kerne og fraktion sunde kerne var også højt positivt korreleret med hinanden. Desuden var den gns. antal planter/frø til en vist grad negativt korreleret med udsædstæthed (antal frø/m2). Til at estimer antal planter/m2 efter fremspriring /ca. vækststadie 13), efterfølgende ligninger blev fundet ved GLM analyser:
1) antal planter/m2 = 219.3 × ln(antal frø/m2) - 1061.6; adjusted R2 = 0.45;
2) antal planter/m2 = 248.9 × ln(antal frø/m2× fraktion spirende kerne) - 1218.6; adjusted R2 = 0.61;
3) antal planter/m2 = 228.3 × ln(antal frø/m2 × fraktion sunde kerne) - 1074.5; adjusted R2 = 0.64;
4) antal planter/m2 = 202.2 × ln(antal frø/m2 × fraktion spirende kerne × fraktion sunde kerne) - 895.8; adjusted R2 = 0.67.
Det viste sig såmed at jo mer information vedr. frøkvalitetet (spireevne, smitteniveau) puttes ind I analysen, jo højere forklaringsgraden af antal planter efter fremspiring. Der skal dog bemærkes at disse sammenhæng er ti en vist grad påvirked af miljø- (år) såvel som sorts- og frøpartieffekter (Fusarium vs Microdochium).