Alsidig drift godt for jordens poresystem

Summary

I økologisk jordbrug anvendes alsidige sædskifter, efterafgrøder og/eller tildeling af husdyrgødning/halm/kompost. Alt dette er med til at fremme mængden af organisk stof i jorden, som normalt forventes at spille en stor rolle for strukturen og poresystemet (jordens hulrum). FØJO har gennemført en række undersøgelser for at afdække, hvor meget og hvordan man som landmand kan påvirke forholdene.
De langvarige forsøg med forskellig gødskning på Askov Forsøgsstation giver et godt grundlag for at vurdere effekten af organisk stof på jordens poresystem. Ca. 100 års forsøg uden tilførsel af nogen form for gødning har resulteret i et indhold af organisk stof i jorden på kun ca. 1% (svarende til et humusindhold på ca. 1,7%). Brug af mineralsk gødning (NPK) har givet ca. 1,15-1,25% kulstof mens husdyrgødning (HGØ) topper med ca. 1,30-1,35%. Vores målinger i forsøgene viste, at de ugødede parceller havde et lavere rumfang af porer i jorden i forhold til de gødede. Men der var ikke forskel på NPK og HGØ. Nærmere undersøgelser afslørede, at det var de meget små porer, der var flere af, når jorden blev gødet. Et stort indhold af organisk stof i jorden giver altså et stort indhold af vand ved ’visnegrænsen’, mens mængden af plantetilgængeligt vand er upåvirket.
Rumfanget af porerne siger ikke alt. Undersøgelser på to nabogårde – hvor den ene blev dyrket økologisk med et grovfodersædskifte og den anden med ensidig korn – viste, at jorden i den økologiske mark kunne beskrives som en ’svamp’ med god forgrening af porerne. Det giver gode betingelser for transport af luft frem til rødderne (og iøvrigt også for god rodvækst). I modsætning hertil kunne porerne i den ensidigt drevne mark bedst beskrives som lodrette ’nedløbsrør’ uden forgrening i jorden. Der er således ingen tvivl om, at et alsidigt sædskifte og tilførsel til jorden af organisk stof fremmer et forgrenet poresystem, der er gavnligt for mange funktioner i jorden.
Vi har også brugt Askov-forsøgene til en undersøgelse af jordens evne til at lede vand. Det har stor betydning; f.eks. i forbindelse med bortledning af overskudsnedbør. Heller ikke her kunne vi måle forskel på jordene med forskellig gødskning (NPK eller HGØ), når vi analyserede på jorden i pløjelaget. Til gengæld fandt vi forskelle i jorden under pløjelaget (20-40 cm dybde). Det viste sig, at mængden af næringsstoffer havde betydning. I jord, der havde fået 50% flere næringsstoffer end ’standard’ gødskning, var der en større ledningsevne for vand. Tendensen var til stede uanset, om næringsstofferne var tilført som syntetisk gødning eller som husdyrgødning. Vi tolker resultaterne som udtryk for, at en god plantevækst med kraftige rødder giver flere store porer, der er bestemmende for vandledningsevnen.
Vi konkluderer, at de mængder af organisk stof, man påvirker med almindelig landbrugsdrift, ikke har indflydelse på jordens vandholdende evne. Anvendelse af husdyrgødning i stedet for mineralsk gødning kan heller ikke forventes at påvirke jordens ledningsevne for vand. I forhold til ’ekstreme’ driftsformer med et ensidigt (korn-)sædskifte og uden anvendelse af organisk gødning vil en driftsform med de karakteristika, der er gældende for økologisk jordbrug, give både et større porevolumen og et mere forgrenet poresystem.