home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Forsknings- og udviklingsaktiviteter på området reduceret jordbearbejdning

Schjønning, P.; Jørgensen, M.H.; Olesen, J.E.; Rasmussen, G.; Munkholm, L.J. and Melander, B. (2001) Forsknings- og udviklingsaktiviteter på området reduceret jordbearbejdning. Danish Institute of Agricultural Sciences , Department of Crop Physiology and Soil Science.

[thumbnail of redj_not.doc] Source file - English
98kB


Summary in the original language of the document

Der er fra det danske landbrugserhverv formuleret ønske om, at der iværksættes en bedre rådgivning omkring gennemførelse af reduceret jordbearbejdning, herunder direkte såning (FRDK, bl.a. ved mødet i Forskningskontoret 18. januar 2001). Problemstillingen har interesse for såvel konventionelle som økologiske jordbrugere, idet reduceret bearbejdning af jorden som udgangspunkt er positivt for jordkvaliteten. Der er gennemført en lang række undersøgelser omkring reduceret jordbearbejdning og direkte såning i Danmark. En række forhold har dog til dels gjort disse resultater forældede. Det skyldes bl.a. den politisk bestemte udvikling i de dyrkede afgrøder, herunder i særlig grad sædskiftet, som har stor betydning for reduceret jordbearbejdning. De gennemførte forsøg koncentrerede sig endvidere primært om effekten på udbyttet og med mindre fokus på miljømæssige aspekter. Samtidig har den maskintekniske udvikling bevirket, at der i dag findes maskiner, der i højere grad løser nogle af de problemer, der tidligere blev konstateret i forbindelse med reduceret jordbearbejdning.
Reduceret jordbearbejdning – herunder direkte såning – har interessante miljømæssige effekter. Det drejer sig dels om et reduceret energiforbrug ved afgrødeetablering. Videre påvirkes landbrugets indflydelse på mængden af drivhusgasser ved reduceret bearbejdning. I forhold til pløjning vil reduceret bearbejdning øge lagringen af kulstof i jorden (og dermed fjerne CO2 fra luften). Samtidig er der dog en effekt på afgivelsen af luftformige kvælstofforbindelser, hvoraf N2O også er en drivhusgas. De miljømæssige effekter består også i en reduktion af overfladeafstrømning og erosion. Til gengæld opstår tilsyneladende en øget fare for ’by-pass’ transport af fosfor og pesticider til dybere jordlag via kontinuerte, vertikale bioporer i jorden ved pløjefri dyrkning.
Der kan konstateres et fælles behov for myndigheder og landbrugserhverv i en kvantificering af muligheder og problemer ved reduceret jordbearbejdning og direkte såning i Danmark. Der er behov for undersøgelser, der gennemføres i iøvrigt realistiske dyrkningssystemer. Sådanne værkstedsarealer vil give mulighed for belysning af både agronomiske og miljømæssige problemstillinger. Der vil videre i et vist omfang være behov for belysning af mere ad-hoc prægede problemstillinger. Sådanne opgaver bør dog også i så stor udstrækning som muligt gennemføres i fastliggende forsøg og i realistiske sædskifter.


EPrint Type:Report
Keywords:tillage; direct drilling; reduced tillage; no-till
Subjects: Crop husbandry > Production systems
Crop husbandry > Soil tillage
Farming Systems
Soil
Research affiliation: Denmark > AU - Aarhus University > AU, DJF - Faculty of Agricultural Sciences
Deposited By: Schjønning, Senior Soil Scientist Per
ID Code:730
Deposited On:30 May 2003
Last Modified:12 Apr 2010 07:27
Document Language:Danish/Dansk
Status:Unpublished
Refereed:Not peer-reviewed
Additional Publishing Information:Requested report to the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries.

Repository Staff Only: item control page

Downloads

Downloads per month over past year

View more statistics