Danske bælgfrugters potentiale i offentlige køkkener

En gruppe forskere fra Roskilde Universitet undersøger mulighederne og barriererne for at producere og forbruge flere lokale, friske bælgfrugter i offentlige køkkener. Blandt andet viser projektet, at der blandt ernæringsassistenternes faggruppe er stor faglig stolthed og kompetencer i forhold til at bære den nye klimadagsorden og herunder bælgfrugter ud i de offentlige køkkener. 

Men størstedelen af de bælgfrugter, vi ser i de danske, offentlige køkkener, er fra udlandet. Så hvor ligger barriererne for dels at efterspørge dels at producere de plantebaserede proteiner herhjemme? En af dem er manglende dialog blandt danske aktører i fødevaresektoren. Derfor har projektet GrainLegsGo samlet repræsentanter for landmændene, den faggruppe, der forædler bælgfrugterne, engros og de offentlige køkkener. 

− I projektet blev det klart for os, at det er vigtigt med en bedre forståelse på tværs af værdikædens aktører, hvis vi skal fremme en produktkategori som friske bælgfrugter, og at det blandt andet drejer sig om at forstå, hvilke behov de forskellige aktører har, herunder hvilken kvalitet de friske bælgfrugter skal have i forhold til smag, udseende, holdbarhed, dyrkningspotentiale og egnethed til høst, siger forsker Ane Kirstine Aare, ph.d. og adjunkt ved Roskilde Universitet. 

Hun er en del af GrainLegsGo, som har været i gang siden 2021, og som afsluttes i 2025. Resten af forskerholdet består af lektor Stine Rosenlund Hansen, professor Henrik Hauggaard-Nielsen og professor Niels Heine Kristensen.