Optimal fodring af økologiske grise til gavn for klima og økonomi
Lav fodereffektivitet kombineret med brugen af lokale proteinkilder øger udskillelsen af næringsstoffer fra økologiske slagtegrise og kompromitterer foder-økonomien. I dag fodres økologiske grise efter konventionelle proteinnormer trods det faktum, at de to produktionssystemer adskiller sig markant fra hinanden på en række afgørende punkter. Sammen med en lavere fodereffektivitet i den økologiske produktion, som kun forventes at blive forstærket ved brug af 100 % økologisk og lokalproducerede proteinkilder, udfordres både klimaaftryk og økonomi. For at sikre besætningsøkonomi og for at forberede klimaaftrykket fra produktionen er der brug for en fodring målrettet behovet hos de økologiske grise.
ORIGIN vil bestemme de fysiologiske behov for fordøjeligt lysin og indregner bidraget af protein fra grovfoder og det øgede energibehov fra termoregulering og fysisk aktivitet hos økologiske grise i forhold til konventionelle. Projektet bestemmer økologiske grises fysiologiske behov for lysin i tre vægtintervaller ud fra det bedst mulige kompromis mellem produktivitet og hensyn til miljøet. Derudover udvikles et digitalt styringsværktøj til brug på bedriften baseret på de nye normer og aktuelle dagspriser på proteinfodermidler.
Projektet trin-for-trin |
Fem foderblandinger med varierende lysin-indhold formuleres. Blandingerne er baseret på lokale og 100% økologiske råvarer |
150 økologiske slagtegrise fodres med blandingerne og effekten på produktivitet bestemmes. |
Det fysiologiske behov for lysin til økologiske slagtegrise afdækkes i tre intervaller; 30-50 kg, 50-85 kg og 85-110 kg |
Effekten af lysin-niveau på N-udnyttelse og udledning af drivhusgasser fra økologiske slagtegrise undersøges |
Anvendelse af nye normer under kommercielle forhold, hvor fysiologiske krav kombineres med aktuelle priser på økologiske proteinkilder |
Resultater samles sammen med foderpriser i digitalt styringsværktøj, som skal guide landmanden til optimal fodring |
De nye lysin-normer i kombination med det digitale værktøj forventes at reducere N-udvaskningen med 377 g/produceret gris og forbedre bedriftsøkonomien med 20-30 kr./gris.
Lene Stødkilde-Jørgensen, adjunkt
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIS Ernæring af enmavede dyr (MONU), Aarhus Universitet
lsj@anivet.au.dk
Lene Stødkilde-Jørgensen, Maria Eskildsen, Emma Tøfting Jørgensen og Søren Krogh Jensen
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Aarhus Universitet
Simme Eriksen
Center for Frilandsdyr
Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen
Risbjerg Landbrug
Kristian Knage- Drengfeldt, Mette Haunstrup og Torben Jensen
Vestjyllands Andel