Søegaard, Karen (2005) Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed. In: Kristensen, Troels (Ed.) Økologisk mælkeproduktion. Fodring og management ved høj selvforsyning. FØJO-rapport, no. 20. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug , chapter 6, pp. 63-74.
PDF
- English
239kB |
Summary in the original language of the document
Med mindst 60% grovfoder i rationen og 100% økologisk foder er det vigtigt med en stor optagelse under afgræsning, hvilket for-udsætter et stort og godt tilbud af kløvergræs i marken. Udfordringen er både at opfylde det-te behov og samtidig at opnå en høj produkti-vitet i marken. Der er yderligere kommet en ny sædskiftemæssig udfordring, idet kløver-træthed er blevet et udbredt fænomen i de kløverrige sædskifter tæt på gården, hvor af-græsning foregår.
Flere forsøg har vist, at optagelsen øges med stigende tilbud (f.eks. Mayne & Peyraud, 1996). En væsentlig grund hertil er, at køerne har mulighed for at optage mere pr. bid. Men det gælder kun til en vis grænse, da vraggræs med dårlig kvalitet efterhånden vil nedsætte udnyttelsen af kløvergræsset, og udnyttelsen på markniveau vil være for lille.
De fleste danske køer afgræsser i et slæt/af-græsningssystem, hvor hvileperioder til slæt har en væsentlig funktion ved, at tilbuddet (højden) kan opretholdes på et acceptabelt niveau gennem hele sæsonen og andelen af vraggræs kan begrænses sammenlignet med afgræsning på samme areal gennem hele sæ-sonen, som tidligere var et mere udbredt sy-stem. Det sidstnævnte system blev undersøgt i et forsøg på Rugballegård, 1997-99, med for-skellig niveau af tilskudsfoder til malkekøer (Sehested et al., 2003). Resultaterne affødte spørgsmålet om, hvorvidt tilbuddet i afgræs-ningsmarken er en begrænsende faktor for malkekøer med reduceret eller slet ingen til-skudsfoder.
Ved rotationsgræsning "småfoldssystem" er tilbuddet større end ved kontinuert afgræsning "storfoldssystem". En ændring til rotations-græsning kunne derfor give et større tilbud. Ernst et al. (1980) har i en oversigt imidlertid kun anslået en lille forøgelse af mælkeydelse på 1,5% ved at ændre fra kontinuert til rotati-onsgræsning, selv om køerne græsser i længere tid ved kontinuert afgræsning, og en nyere undersøgelse understøtter dette med højty-dende køer (Pulido & Leaver, 2003). En af årsagerne er, at kvaliteten af kløvergræsset ved rotationssystemet bliver for dårlig, hvis der ikke er tilstrækkelig afpudsning og slæt i sy-stemet. Pulido & Leaver (2003) målte således en betydelig større mængde dødt plantemate-riale ved rotationsgræsning.
Et system, der kan overkomme nogle af disse kvalitetsproblemer, er leder-følge systemet, hvor de højtydende køer først afgræsser små-folden og dyr med et mindre behov for godt kløvergræs derefter afgræsser. Et sådant leder-følge system, hvor de lakterende køer var le-dere, mens goldkøer og kvier var følgere, blev afprøvet på Rugballegård i 2001-03. I dette afsnit omtales markresultaterne herfra i relati-on til resultater fra studielandbrug med regule-ret storfold. Til sidst omtales indledende un-dersøgelser vedr. kløvertræthed.
Summary translation
I en fremtid med fokus på grovfoderkvalitet og mængde af grovfoder i foderrationen vil afgræsning af kløvergræs spille en væsentlig rolle. Der er bl.a. arbejdet med at udvikle et afgræsningssystem baseret på rotationsgræsning, hvor køerne afgræssede foldene to dage efterfulgt af kvier i to dage. Herved var det muligt at opnå en høj udnyttelse af græsvæksten, og samtidigt målrette tilbud og kvalitet af græsset efter de to dyregruppers behov.
EPrint Type: | Report chapter |
---|---|
Keywords: | Kløvergræs, afgræsningssystemer, leder-følger |
Subjects: | Animal husbandry > Production systems |
Research affiliation: | Denmark > DARCOF II (2000-2005) > II. 1 (ORDAI) Organic dairy production systems |
Deposited By: | Kirkegaard, Lene/LKI |
ID Code: | 4698 |
Deposited On: | 06 Apr 2005 |
Last Modified: | 12 Apr 2010 07:30 |
Document Language: | Danish/Dansk |
Status: | Published |
Refereed: | Peer-reviewed and accepted |
Repository Staff Only: item control page