Miljøeffekter og energibalancer ved energiproduktion på økologiske planteavlsbedrifter

Summary

De sædskiftemæssige aspekter af energiproduktion i økologisk jordbrug er belyst ved anvendelse af to forskellige tilgangsvinkler ved hjælp af henholdsvis bedriftsmodellen FASSET anvendt på markniveau og ved hjælp af en livscyklusanalyse (LCA) på bedriftsniveau. FASSET-modellen giver mulighed for at vurdere effekter af anvendelse af kløvergræs til biogas på afgrødeudbytte og på miljøeffekter (kvælstofudvaskning og drivhusgasemissioner fra marken). LCA-analyserne giver mulighed for at vurdere effekter på energiproduktion sammenholdt med øvrige kilder til drivhusgasemissioner, herunder emissionerne fra energiforbrug og indkøbt foder.
I beregningerne med FASSET-modellen er der taget udgangspunkt i et rent planteavlssædskifte til økologisk jordbrug. I dette sædskifte indgår kløvergræs på 20% af arealet, hvoraf halvdelen er udlagt som en grønbrak og den øvrige kløvergræs anvendes til slæt som sælges til et nærliggende økologisk kvægbrug mod tilbageførelse af økologisk kvæggylle. Ved anvendelse af grønbrak til biogas øges tørstofudbytterne i sædskiftet med ca. 0,2 t ha-1. Hvis der yderligere laves biogas på den kløvergræs, der sælges til kvægbruget, øges tørstofudbytterne i stedet med ca. 0,3 t ha-1. Beregningerne viser, at udbytterne fra basisscenariet vil kunne opretholdes uændret ved reduktion af gødningsimporten med 25% i scenariet med biogas fra grønbrakmarken og med 85% reduktion af gødningen i scenariet med biogasproduktion af al kløvergræsproduktionen. Der var ingen effekter af scenarierne på beregnet emission af lattergas og kun en beskeden reduktion i kulstoflagring i jorden ved anvendelse af kløvergræs til biogas. Det skal dog understreges at der knyttet betydelige usikkerheder til disse estimater på drivhusgasemissionerne.
LCA-beregningerne er gennemført med udgangspunkt i et blandet økologisk brug, som dog ikke omfatter malkekvæg. Her indgår tre økologiske bedrifter, der alle er på 39 ha. Én bedrift hvor der dyrkes raps (10% af arealet) som anvendes til brændstof til traktorer, én bedrift som producerer kløvergræs (20% af arealet) og én bedrift hvor der ikke produceres energi fra afgrøder. Dyrkning af raps til brændstofanvendelse og dyrkning af kløvergræs til biogas reducerer begge forbruget af fossil energi. Basisbedriften har et energiforbrug på 220 GJ år-1. Dette reduceres til 145 GJ år-1 på rapsbedriften, mens kløverbedriften er den mest energiøkonomiske med en netto energiproduktion på 127 GJ år-1. LCA-beregningerne viser ingen forskel i lattergasemissioner mellem bedrifterne, og lattergasemissionerne udgør langt den største post i drivhusgasregnskabet. Selv med en netto energiproduktion på kløverbedriften reduceres netto drivhusgasemissionen kun med ca. 20% i forhold til basisbedriften.