Nitratudvaskning fra økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter - simuleringer med FASSET bedriftsmodellen

Summary

Med udgangspunkt i regnskabsdata fra Fødevareøkonomisk Institut (FØI) og data fra Centrale Registre (CR) blev importen af kvælstof (N) i gødning til marken til konventionelle og økologiske planteavlere
estimeret til hhv. 129 og 51 kg N ha-1 år-1. Desuden blev der med udgangspunkt i den aktuelle afgrødefordeling opstillet et generelt sædskifte for hver af de to systemer. Det opstillede sædskifte for den økologiske planteavl havde en høj andel af vårsæd og desuden 20% kløvergræs, mens den konventionelle planteavl var domineret af kornafgrøder primært i form af vintersæd.
Med baggrund i disse model-sædskifter blev N-balancen på markniveau beregnet ved anvendelse af FASSET modellen. Dette inkluderede også N-udvaskning og ændring i jordens N-pulje. Alle beregninger blev foretaget for tre jordtyper, der repræsenterer variationen i danske jordtyper. Disse tre jordtyper blev ydermere delt op i lav og høj frugtbarhed, repræsenteret ved et lavt og højt indhold af organisk N i jorden.
Modelresultaterne viste, at den økologiske planteavl havde en højere markbalance end den konventionelle planteavl (61 mod 40 kg N ha-1 år-1). Men da indbygningen i jordens N-pulje samtidig var højere for de økologiske brug, gav dette ikke anledning til forskelle i niveauet for udvaskning. De økologiske bedrifter øgede deres jordfrugtbarhed ved årligt i gennemsnit at indbygge 13 kg N ha-1 i jorden, mens de konventionelle reducerede frugtbarheden ved i gennemsnit at tære 6 kg N ha-1 år-1 på jordens indhold af organisk N. Dette kan primært tillægges forskelle i afgrødevalg.
Desuden blev en række driftsmæssige tiltag analyseret, herunder efterafgrøder, halmnedmuldning, reduceret gødningstilførsel og ændringer i sædskiftet. Disse analyser viste, at etablering af efterafgrøder er det klart mest effektive virkemiddel til at reducere N-udvaskningen, med en effekt på sædskifteniveau på ca. 9 kg N ha-1 år-1. Det fulde potentiale ved dyrkning af efterafgrøder vil dog ikke kunne udnyttes i praksis, da der af hensyn til bekæmpelse af især rodukrudt, er nødvendigt med en jordbearbejdning i
efteråret, der kan give anledning til en betydelig øget N-udvaskning. Andre tiltag, som f.eks. halmnedmuldning, havde mindre effekt på N-udvaskningen, men en markant effekt på jordens indhold af organisk N. Således øgede halmnedmuldningen ved den økologiske planteavl jordens indhold af organisk N med 14 kg N ha-1 år-1 mere end i basis-scenariet.
På basis af simuleringerne blev det konkluderet at der ikke er nogen forskel i udvaskningsniveauet mellem økologisk og konventionel planteavl. Da N-udvaskningen fra konventionel planteavl blev simuleret at være faldet 4 kg N ha-1 år-1 som følge af implementeringen af VMP II blev det vurderet, at der har været ca. 4 kg N ha-1 år-1 mere N-udvaskning fra konventionel planteproduktion i forhold til niveauet for økologisk planteavl før VMP II.