Nyt afgræsningssystem virker

Summary

Afgræsning med malkekøer (leder-følge system)
En stigende betydning af afgræsning ved økologisk mælkeproduktion var ventet med kravet om 100% økologisk foder. Vi undersøgte, om det er muligt at maksimere optagelsen under afgræsning ved at tilbyde køerne et godt og stor tilbud. På den økologiske forsøgsstation Rugballegård blev der i 2001- 2003 afprøvet et for danske forhold anderledes afgræsningssystem, nemlig et leder-følge system. Det er et system med mange folde. Ved udbinding havde vi 12 folde, som i løbet af sæsonen blev udvidet til 18 folde efterhånden, som væksten af kløvergræsset blev mindre. Malkekøerne græssede 2 dage både dag og nat i hver fold, inden de blev flyttet til næste fold, dvs. systemet er et rationsgræsningsprincip. Det nye er så, at kvierne sammen med goldkøerne fulgte efter. Dvs. når køerne havde græsset en fold i 2 dage, græssede kvierne og goldkøerne folden de næste 2 dage. Folden blev således græsset 4 dage inden den fik en hvileperiode. Køerne får på den måde et stort og godt tilbud, og dem kalder vi "ledere". Køerne har således mulighed for at "vælge og vrage" og tage det bedste. Kvierne og goldkøerne, som vi så kalder "følgere", får et mindre og dårligere tilbud, og deres rolle er at rydde op, så der igen er et godt tilbud til køerne, næste gang de kommer i folden. Vores mål var, at kløvergræsset skulle have en højde på 15 cm, når køerne kom på folden. På Rugballegård græssede 30 malkekøer og 40 kvier i dette system.
En god udnyttelse af foldene kræver en jævnlig tilpasning af afgræsningsplanen, da væksten ikke altid er som på forhånd planlagt. Der blev derfor flere gange afveget fra de 2 dages afgræsning, så der blev græsset en lidt kortere eller længere periode afhængig af væksten i foldene. Kvierne vænnede sig hurtig til at blive flyttet. Da der på Rugballegård befinder sig mere personale i marken end på almindelige landbrug, havde den der skulle flytte kvierne altid samme farve kedeldragt på. Den var blå, og kvierne lærte hurtigt at følge den blå mand. I den første periode efter udbinding var kvierne ikke så gode til at rydde op som senere i sæsonen.
Afgrøden bestod af alm. rajgræs, hvidkløver, cikorie og kommen. Tokimbladet ukrudt udgjorde kun en mindre del, selv om der pletvis var tidsler. Kommen udgjorde også kun én lille del, men cikorien fyldte godt. Den udgjorde ca. 15% af afgrøden. Kløver udgjorde mere end 40 % og græs ca. 35%.
Hvad åd køerne så, når de nu kunne vælge?
Om foråret gad køerne ikke æde cikorie. Kvierne åd dem til gengæld, men om det var et positivt valg, kunne vi ikke se. Senere i sæsonen åd køerne noget mere af cikorien, men det blev aldrig deres yndlingsspise. Den er jo også meget bitter. Hvidkløver var absolut deres første prioritet modsat græsstænglerne, som blev vraget. Det var overraskende, at andelen af dødt plantemateriale blev mere end fordoblet fra lige inden køerne kom ind i en fold til lige efter. Med dødt plantemateriale menes gule og brune blade og stængler. Det var især andelen af de døde blade der steg. Det viste sig, at køerne især græssede, hvor der ikke var så meget dødt plantemateriale. De gik således efter de bedste grønne pletter i folden. Afgrødekvaliteten var som ventet bedre inden køerne havde afgræsset end efter, så kvierne ikke bare fik et mindre tilbud, men også en dårligere kvalitet. Som gennemsnit gennem sæsonen fik køerne tilbudt en afgrødekvalitet med 20% råprotein og en fordøjelighed på 74% af organisk stof, mens kvierne fik et tilbud på 17% råprotein og en fordøjelighed på 71%. Men da køerne som nævnt græssede mere i gode pletter end i dårlige, har de ædt en kvalitet, som var endnu bedre end den nævnte. Køerne skulle ikke græsse helt i bund, og de har således forbedret afgrødekvaliteten ved at vælge det bedste.
Var leder-følge systemet en succes?
På Rugballegård var afgræsningssystemet tidligere et reguleret storfoldssystem. Leder-følge systemet viste sig absolut at være et godt alternativ. I forhold til storfoldsafgræsning har leder-følge systemet den fordel, at køerne kan optage mere pr. tidsenhed, hvilket især er en fordel, når køernes staldration er begrænset. Foldene blev kun afpudset én gang pr. sæson, og der var heller ikke behov for mere. Ved storfoldsafgræsning vil der ofte være behov for flere afpudsninger, når der ikke indgår slæt. I forhold til normal rationsgræsning har leder-følge systemet den fordel, at afgrødekvaliteten er bedre, og den svinger ikke så meget i den tid køerne græsser folden. En ulempe ved leder-følge systemet i forhold til storfoldsafgræsning er til gengæld, at det kræver mere arbejde i marken, dels ved at der skal sættes flere hegn op fra starten og dels fordi kvierne skal flyttes med rundt.