N-fiksering - hvor meget og hvordan?

Summary

Bælgplanter, herunder de forskellige kløverarter, kan ved knoldbakteriers hjælp bruge luftens kvælstof, og derved udnytte denne uudtømmelige kvælstofkilde. Denne biologiske proces er en forudsætning for at kunne drive økologisk jordbrug, og det har derfor stor interesse at kende størrelsen af N-fikseringen og have kendskab til hvilke faktorer der har betydning, for derved om muligt at kunne optimere produktiviteten og reducere eventuelle miljømæssige effekter af et givet dyrkningssystem.
En lang række undersøgelser har vist, at der er en forholdsvis konstant relation mellem høstet kløvertørstof og N-fiksering. I kløvergræs udgør N-fikseringen således 30-35 kg N per tons høstet kløvertørstof. Dvs. at hvis der i en kløvergræs i løbet af vækstsæsonen er produceret f.eks. 8 tons tørstof pr. ha og den gennemsnitlige kløverandel har været 25%, bliver N-fikseringen 60-70 kg N/ha. Hertil kommer imidlertid en række andre bidrag, som ikke indgår i den høstede del: N-fiksering i stub, udløbere og rødder, overførsel af fikseret N fra kløver til græs, samt udskillelse af fikseret N til jordens N-pulje. Disse bidrag udgør, afhængig af bl.a. kløvergræssets alder og jordtype, op til 125% af N-fikseringen i den høstede del, således at den samlede N-fiksering i eksemplet bliver omkring 150 kg N/ha. Under praktiske forhold er det imidlertid ofte sådan at mængden af produceret kløvertørstof eller kløverandelen ikke kendes, og man må ty til andre mere usikre metoder for at beregne N-fikseringen.
En af de faktorer der har størst betydning for N-fikseringen er tilførsel af gødnings-N. Ved gødskning reduceres N-fikseringen, og spørgsmålet er om ikke man "får mere for pengene" ved at anvende gødningen andre steder i sædskiftet, og lade kløveren klare gødskningen af kløvergræsset?