Nyt fra de økologiske sædskifteforsøg (Nyt fra forsøg med de økologiske sædskifter)

Summary in the original language of the document

Nyt fra de økologiske sædskifteforsøg.
Af Margrethe Askegaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord
Aktiviteter i marken lige nu
Der kan være langt mellem planer og virkelighed, især hvis vejret driller. Det har været så vådt, at vårsæden først nu, i skrivende stund d. 2. maj, er blevet sået på Flakkebjerg. Gyllen blev kørt ud tidligere på tør overflade, men som følge af vejrforholdene var der desværre en stor fugtighed i pløjelaget. Det gav grimme spor som sandsynligvis vil kunne ses resten af vækstsæsonen. Jorden på Flakkebjerg er i forvejen meget kompakt og vi har tidligere set væksthæmning af afgrøderne fordi rødderne har haft svært ved at udvikle sig i jorden. I dyrkningssystemer med lavt input af næringsstoffer er god rodudvikling en forudsætning for et godt udbytte.
På den grovsandede jord på Jyndevad blev vårsæden sået den 9. april. Normalt tager fremspiringen kun 7-10 dage, men det kølige vejr medførte at vårsæden først spirede frem efter 17-18 dage. Nu har vårsæden udviklet 1-1½ blad og lupinens første løvblad er ved at folde sig ud. Havren er mørkegrøn mens vårbyggen er lidt mere gullig. Den ser ud til at mangle varme. Graver man nogle af de fremspirende planter op ses et flot og op til 10 cm dybt rodnet. På Foulum blev vårsæden sået den 12. april, og i skrivende stund ses begyndende og ensartet fremspiring.
Kløvergræsset
Man skal ikke lade sig snyde af en dårlig kløverbestand sidst på vinteren. Hvor der næsten ikke kunne ses hvidkløver i februar står der nu flere steder en fin udviklet kløverbestand. Andelen af kløver i kløvergræs som er udlagt i gødet vårbyg er ikke så stor som i de marker hvor vårbyggen har været ugødet. Det skyldes en stærkere konkurrence fra den gødede vårbyg. På Foulum har vi forsøgt at reparere kløvergræsset i det tidlige forår i de områder hvor kløverbestanden var svag , men fremspiringen af det isåede ser ikke overbevisende ud. Vi håber på at den etablerede hvidkløver vil fylde hullerne ud i løbet af de næste måneder.
Ukrudtet
Skraber man i det øverste jordlag ses mængder af lange hvide tråde. Det er de kommende ukrudtsplanter som er på vej. På Foulum har vi haft svært ved at kontrollere ukrudtet i tilstrækkelig omfang i de afgrøder hvor der blandt andet etableres kløvergræsudlæg. Nu forsøger vi os med en strategi hvor 2/3 af kløvergræs-udsæden blandes og sås sammen med vårbyggen. Dette giver mulighed for at udføre en ukrudtsharvning efter fremspiring til at tage toppen af ukrudtsproblemet. Efterfølgende udsår vi igen 2/3 af normal udsædsmængde af kløvergræsfrøet. Resultatet er et overforbrug af frø i forhold til normalen, men vi tager ingen chancer når det drejer sig om at etablere kløvergræsmarken som jo står for en stor del af N-forsyningen til sædskiftet.
Tidligt sået vintersæd står godt
Vintersæden på Jyndevad og Foulum blev sået tidligere end vi plejer; rugen på Jyndevad sidst i august og vintersæden på Foulum i starten af september. Resultatet er meget veletablerede planter som har busket sig godt. Men hvor der er fordele er der som regel også ulemper. Ulempen er at ukrudtet også får gode muligheder for at udvikle sig. For at reducere problemet blev der allerede i efteråret blev der udført flere striglinger på Jyndevad og radrensninger på Foulum. Det er tydeligt, at det har hjulpet meget. Kamillerne i rækkerne kan vi dog ikke stille noget op med, og de vil senere på sæsonen sætte deres hvide skær over kornet.