Svært at holde kvikken i skak

Summary in the original language of the document

Foråret nærmer sig - på de lette jorde på Jyndevad og Foulum er efterafgrøderne tandfræset et par uger før forårspløjningen, for at fremme omsætningen og dermed frigørelsen af de næringsstoffer efterafgrøden har samlet op. På Jyndevad er der pløjet, tromlet og udbragt gylle, som bliver placeret i strenge i jorden for at fremme afgrødens chance for at få fat i næringsstofferne før ukrudtet. Og forhåbentlig bliver der sået før Påske! Også på den stive lerjord i Holeby, som var vinterpløjet, er der kørt gylle og sået. I Holeby er der ekstremt lave fosfortal, og for at undersøge betydningen af dette for udbytterne, er en tredjedel af arealet af hver parcel blevet tilført 420 kg tripelfosfat. I Holeby er vinterhveden ukrudtsharvet. Dette gøres så tidligt som muligt for at løsne jorden, så den smuldrer ved senere ukrudtsharvninger. Især på lerjorden er det kritisk at få gjort det tidsnok, inden jorden bliver så hård at ukrudtsharven simpelt hen ikke kan komme i den. Følg arbejdet i sædskifteforsøget på web-loggen http://www.foejo.dk/weblogs/weblog/index.html.
FØLFOD OG ANDET RODUKRUDT
På Jyndevad blomstrede følfod i parcellerne allerede 3 marts, først senere kommer bladene frem. Ved forårspløjningen midt i marts kom de sprøde rødder frem til overfladen - men blot en pløjning er ikke nok til at bekæmpe følfod - rodstykkerne vil hurtigt slå rod og vokse videre, og der er også masser af rødder under pløjelaget. I sædskifteforsøget, som nu ligger på 8. år, er rodukrudt blevet et langt større problem, end vi havde forestillet os. Selv med indførelsen af minisommerbrak på Jyndevad er det svært at holde kvikken i skak - allerede to år efter at minisommerbrak er gennemført med ugentlig bearbejdning i 6-8 uger, er kvikken oppe på samme niveau som den var før. På Flakkebjerg er der tidsler i alle parceller til trods for at de konsekvent bliver stukket i knopstadiet. Her tror vi dog at parcelstørrelsen er en del af problemet - med parceller på kun 13 x 13 m er der meget stor randvirkning, og til trods for at græsværnene imellem parcellerne slås hyppigt, og jordkanten omkring parcellerne fræses, kan det ikke undgås at tidslerne overlever her, og geninficerer parcellerne. Til trods for dette fremgår det tydeligt af resultaterne, at der er færrest tidsler i det sædskifte, hvor der er kløvergræs - især i afgrøden lige efter kløvergræs. Derimod ser det ikke ud til at radrensning på dobbelt rækkeafstand i vinterhveden og stubharvning har været i stand til at reducere tidslerne mere end der hvor der er efterafgrøder, og derfor hverken gennemføres radrensning eller stubharvning. En teori er at efterafgrøderne holder næringsstofferne i de øvre jordlag, hvor afgrøden kan få gavn af dem og dermed blive mere konkurrencedygtigt, mens stubharvning medfører at næringsstofferne nedvaskes til en dybde, hvor tidslerne har mulighed for at udnytte dem, mens kornet ikke har. Vi ser også mange andre rodukrudtsarter: gråbynke og skræpper som enkeltstående planter, som vi hiver op - dem regner vi ikke for så store problemer, men padderok og ager-svinemælk ser vi i enkeltparceller i op til voldsomme mængder, hvilket vi ikke kan gøre meget ved.