Sommeren står for døren i sædskifteforsøget

Summary in the original language of the document

Alle afgrøder og udlæg er nu sået, gødningen er givet og ukrudtsbekæmpelsen er overstået i de fleste afgrøder. For mange af afgrøderne er der nu kun at vente på en god sommer med nedbør på de rette tidspunkter.
Sidst i maj kom der endelig regn oven på en ellers meget tør måned. Det var noget, som især udlægget og vintersæden trængte til. Der er allerede vandet flere gange i vintersæden på sandjorden på Jyndevad.
Kløvergræsmarker
Kløvergræsset er kvælstof-motoren i flere af sædskifterne i forsøget. En god kløverbestand er derfor afgørende for et godt produktionsresultat. Virkningerne af gødskning begynder nu for alvor at slå igennem på kløvergræsset, men effekten varierer meget mellem forsøgsstederne. Det skal understreges, at der ikke gødes i kløvergræsset, så det er effekter af gødning i de foregående år.
På Jyndevad lider ugødede parceller af kaliummangel. Sidste år blev der tilført kaliumgødning i disse parceller, men vi undlod kaliumgødskning i en af underparcellerne. Her er der næsten intet kløver tilbage, og de overlevende kløverplanter har alle typiske symptomer på kaliummangel. Græs og kornafgrøder reagerer ikke helt så kraftigt på kaliummangel.
På Foulum og Holeby er der mangel på kløver i de gødede parceller. Det samme har vi set i de foregående år. Det skyldes, at kløveren hæmmes af konkurrence af den gødede dæksæd. Kløveren kan dog nå at brede sig i løbet af sommeren, hvis kløvergræsset afslås tilpas ofte. Sidste år blev kløvergræsset kun afslået to gange, og det var ikke tilstrækkeligt. I år vil vi prøve med tre gange.
På Flakkebjerg er der den meget pæn bestand af kløver i alle parceller med kløvergræs, men græsset står mest kraftigt i de parceller, der tidligere er blevet gødet. Det skyldes næppe etableringen af kløveren, men måske snarere eftervirkninger af kvælstofgødning fra forudgående år.
Rodukrudt
Rodukrudtet i form af tidsler og kvik forekommer nu på både alle forsøgssteder. Dog i varierende mængder. På Jyndevad er kvik det største problem. Her vil vi igen i år bekæmpe kvikken i kløvergræsmarken. Efter det første eller andet slæt foretages en skælpløjning, og kvikken bekæmpes ved gentagne harvninger. Der sluttes af med en dyb pløjning, hvorefter der sås en hurtigtvoksende efterafgrøde eller vintersæden sås tidligt.
Sidste år viste denne metode sig vanskeligere end vi troede. Det skyldes især, at vejret gav gode betingelser for genvækst af kvikken. Det var vanskeligt at udsulte kvikken og næsten umuligt at udtørre den. Effekten blev dog ganske god, og vi har endnu ikke set kvik i disse parceller i år. Vi håber på endnu bedre resultater i år.