Vurdering af konsekvenser ved afvikling af bejdsemidler

Summary in the original language of the document

Effektiv og systematisk bejdsning af størstedelen af den danske såsæd har medført, at alvorlige og tabsgivende frøbårne sygdomme har været holdt på et meget lavt niveau. En stor del af sædekornet (85-90%) bejdses i dag, mens bejdsning af andre afgrøder varierer en del afhængig af den aktuelle forekomst af sygdomme. Det samlede forbrug af bejdsemidler (fungicider og insekticider ) ligger i størrelsesordenen 80-110 t virksomt stof ( i 1994 11-12 % af det samlede fungicid og insekticidforbrug eller omkring 3 % af det samlede pesticidforbrug). Sygdommene er, trods denne systematiske indsats, ikke udryddet, men kun holdt på et lavt niveau. I en fremtidig dyrkningspraksis uden effektiv bekæmpelse af frøbårne sygdomme, ville en række alvorlige sygdomme relativt hurtigt kunne opformeres og spredes. I sin yderste konsekvens ville det medføre store udbyttetab og drastisk af kvalitetsforringelse af dansk produceret såsæd. Hvis der ikke bruges bejdsemidler, forventes stinkbrand i vinterhvede, stribesyge og nøgen bygbrand i byg samt muligvis stængelbrand i rug at give de største problemer. Disse svampe er karakteriseret ved en usædvanlig hurtig opformeringsevne, og selv en lille smitstofmængde på kernerne kan resultere i kraftige angreb allerede i samme vækstsæson. I bederoer kan der blive tale om meget store tab, og i ærter og raps om moderate tab.
Kemisk bejdsning har traditionelt været eneste effektive mulighed ved bekæmpelse af frøbårne sygdomme. Der er dog andre muligheder, men der har hidtil kun været en begrænset forsknings- og udviklingsindsats på området. Bekæmpelse af frøbårne sygdomme ved anvendelse af resistente sorter er mulig, især inden for stinkbrand og stribesyge, hvor effektive gener er tilgængelige, men det kræver et vedvarende og systematisk forædlingsprogram samt overvågning af, om resistensen fortsat holder. Der er de senere år sket en udvikling i biologisk bekæmpelse af plantesygdomme, og flere produkter er også velegnede til bejdsning af frø. Produkterne er dog ikke færdigudviklede til dette område, og de skal testes yderligere for virkning og praktisk anvendelighed. Andre alternative bekæmpelsesmetoder er f.eks. anvendelse af varmt vand, varm luft, børsterensning (ved sygdomme som stinkbrand, der sidder på frøenes overflade). Disse forskellige alternative metoder er langt fra anvendelige i praksis, og der er behov for gennemafprøvning af teknik og metoder samt undersøgelser af investeringsbehov og kapacitet. Metoderne kan måske bruges kombineret i en samlet bekæmpelsesstrategi, og der er behov for at gennemgå bekæmpelsesstrategier, og se på muligheder for at kombinere forskellige foranstaltninger.
Arbejdsgruppen har i henhold til kommissoriet opstilet tre scenarier for udfasning af bejdsemidlerne. Et scenarium med fuld udfasning nu, et mellemscenarium og et scenarium med udfasning efter 10 år samt en vurdering af konsekvenserne for dansk jordbrug.
I et O-scenarium, hvor brug af bejdsemidler ophører med det samme, er muligheder for regulering uden bejdsning meget begrænsede, da der på kort sigt ikke er nogen alternative bekæmpelsesmuligheder. Eneste realistiske mulighed er sygdomsanalyse af såsædspartier og efterfølgende kassation af de partier, der er inficeret. En afgørende forudsætning for dette er en hurtig, effektiv og repræsentativ analyse i perioden fra høst til såning. Da der er tale om meget store mængder sædekorn, vil der i vintersæd være tale om en umulig flaskehals. Da der bliver tale om kassation af større mængder sædekorn, bliver det i givet fald nødvendigt at øge fremavlsarealet væsentligt og importere sædekorn, evt. også senere at importere foder- og brødhvede i den udstrækning kvaliteten bliver forringet. Analysesystemet vil ikke være i stand til at klare opgaverne på kort sigt, og det må forudses, at mange marker tilsås med inficeret såsæd. Dette vil medføre en ukontrolleret opformering af sygdommene og store udbyttetab. I dag er der ikke alternativer inden for raps, ærter og bederoer, og der vil især i bederoer blive tale om meget store tab, og i ærter og raps om moderate tab.
I mellemscenariet forudsættes det, at fremavlsgenerationerne til og med certificeret sædekorn C1, bejdses med meget effektive midler, mens den store brugsgeneration (C2, 80 % af sædekornet) analyseres for forekomst af frøbårne svampe og kun bejdses, hvis skadetærsklerne er overskredet. På grund af store kapacitetsproblemer i vintersæd som også anført i 0-scenariet, vil behovsanalyserne ikke kunne udføres i tilstrækkeligt omfang. Modellen er derfor umiddelbart kun anvendelig i vårsæd, hvor analysebehovet vil være overkommeligt, hvis ressourcerne øges.
I 10-års scenariet forudsættes bejdsemidlerne udfaset inden for en 10-års periode. Som beskrevet i det foregående, er der en del bekæmpelses- og reguleringsforanstaltninger med betydelige potentialer overfor de frøbårne sygdomme. Af særlig betydning har resistens og biologisk bekæmpelse i den udstrækning det vil være mulig at anvende disse metoder i et scenarium uden pesticider. Vor viden i dag er dog for begrænset til at kunne sige, om disse metoder helt vil kunne erstatte de kemiske bejdsemidler inden for en 10 års periode. Analyser for sygdomsforekomst har også i dette scenarium en central betydning, og der skal etableres et system, som kan håndtere de endog meget store mængder vintersæd i løbet af meget kort tid, hvilket kan forekomme urealistisk. Det må forudses, at der også i dette scenarium vil være større kassation af partier p.g.a. frøbårne sygdomme. Det vil således kræve et større fremavlsareal end det kendes i dag. Endvidere vil et krav om resistens mod frøbårne sygdomme betyde, at sortsvalget bliver indsnævret, således at det ikke altid vil være muligt at benytte de sorter med det højeste udbyttepotentiale. En slækkelse af den systematiske bejdseindsats kan medføre, at en række frøbårne sygdomme, og måske nye hidtil sjældne sygdomme, opformeres og spredes ukontrolleret.
Hvis brugen af bejdsemidler skal reduceres uden det fører til forringelse af den nuværende sunhedstilstand på området, skal en række forudsætninger og muligheder være opfyldte. Der er i dag en del undersøgelser i gang, men for flere af projekterne er tidshorisonten kort og indsatsen af mindre omfang. Der er behov for styrkelse af igangværende indsats og nye initiativer inden for bl.a. resistensforædling og sortsafprøvning samt inden for alternative bekæmpelsesmetoder, herunder biologisk frøbejdsning. Desuden bør forekomst af smitteracer og sygdomsforekomster kortlægges de enkelte år. Analyse- og prøveudtagningsmetoder skal forbedres og skadetærskler undersøges nærmere, også for på længere sigt at undgå ukontrolleret opformering og spredning af sygdommene.