AVISEN Af
Eksklusivt for kunder
Nordtyskland har et stort uudnyttet potentiale for dansk økologi. Efterspørgslen er på vej op, og det bør udnyttes, lyder det fra Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening.

"Vi ser flest forretningsmuligheder hos detailkæderne i Nordtyskland lige nu. Hvis man er en mindre virksomhed uden kæmpe eksport, er Nordtyskland den bedste vej ind. Der er ingen grund til at starte ud i Sydtyskland, som er det sværeste marked," siger hun.

Landsforeningen har kontakter til detailkæder og grossister i det nordlige Tyskland, der er på udkig efter flere danske leverandører. Og her tænkes bredt i bæltet fra Berlin i øst til Køln i vest.

"Så sent som i august havde vi møder med de tyske indkøbere. Og det går stærkt. De tester allerede nu flere danske produkter," siger hun.

Dansk økologi ukendt

Dansk økologi har et godt omdømme, men tyskernes viden om dansk økologi er stadig meget lille. Det viser en ny analyse fra Aarhus Universitet.

Ikke mange tyske forbrugere foretrækker danske økologiske produkter, selv ikke i Nordtyskland, lyder det fra adjunkt Susanne Pedersen.

Forskerne har testet tyske forbrugeres viden om dansk økologi i München (syd), Münster (vest) og Hamborg (nord). Kunderne foretrækker i syd og vest nærmarkeder som Østrig og Holland. Men selv i nord slår dansk økologi uventet svagt igennem. Kun produkter som dansk smør vinder genklang.

"Det passer meget godt ind i det billede, vi har. Indkøberne vil gerne de danske produkter, men kunderne kender ikke dansk økologi godt nok endnu. Vores fokus er derfor at få flere danske ind hos de kæder, vi har kontakt til," siger Helene Birk.

I 2014 udgjorde Tyskland 48 pct. af den danske økologiske eksport svarende til omkring 850 mio. kr. Økologisk Landsforening spår en årlig vækst på 10 pct., hvilket bringer eksporten over 1,5 mia. kr. i 2020.
________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tidligere McKinsey-konsulent får 100 mio til firmakreditkort

Overvismand: Italien kan overophede Danmark

Aktier: Elendig dag for amerikanske aktier

Ejere varmer op til lynsalg af nordjysk industriselskab

Aktiechef: Europæiske aktier vil løbe stærkere end amerikanske

Sydbank: Novo-aktie bør klare sig bedre end markedet efter positive resultater

Vestjysk succes øger bundlinje til 73 mio kr: "Det har altid været min bedste aktie," siger ejeren

Analyse: Nu må Tigers børsdrøm være slukket

Amerikansk tv-station lægger Roseanne på is efter tweet