Ikke-medicinsk kontrol af indvoldsorm i grise

Summary in the original language of the document

Der er generelt en højere forekomst af indvoldsorm i økologiske grise i forhold til indendørs grise. For at reducere forekomsten af indvoldsorm kan man bl. a. sørge for at nye dyr er parasitfri, holde en moderat belægningsgrad, samgræsse søer med kvier, bruge næsering, ændre foderets sammensætning og fodre grisene med rovsvamp. Derudover anbefales det at man benytter foldskifte, så man fjerner grisene fra smittekilden (ormenes fritlevende larver og æg). Et større markforsøg har vist at larver af knudeormen overlever dårligt i det fri og må overordnet anses for at være et mindre problem. Æg af spolormen og piskeormen kan derimod overleve i flere år selvom især pisleormens æg kan være lang tid om at blive infektive for grise. Grises optag af æg af piskeormen ser ud til at kunne reduceres ved at pløje markerne, mens effekten ser ud til at være mindre for spolormen. De meget store forskelle imellem de tre ovennævnte indvoldsorm gør, at kontrolstrategier bør tilpasses afhængig af hvilke orm, der findes i en given besætning.