Svovl til husdyrgødet vårbyg og forfrugtseffekt af græsmarker

Summary

For 20-30 år siden udgjorde nedfaldet af S fra atmosfæren op imod 40 kg/ha om året. En reduktion af forureningen fra afbrænding af olie og kul har sænket dette til under 10 kg, og planterne har derfor i dag et reelt behov for supplerende tilførsel af S. Der har dog været tvivl om nødvendigheden af S-tilførsel til husdyrgødet vårbyg, og i en række forsøg er der ikke opnået signifikante merudbytter. Det skal her kort opridses hvilke faktorer, der har betydning for, hvornår S-tilførsel er nødvendig.
Græsmarker, hvor plantematerialet bortføres ved slæt, har under normale omstændigheder en god kvælstofudnyttelse, og selv ved store gødningstilførsler efterlades kun ubetydelige mængder overskydende N. Som en følge heraf er N-udvaskningen efter slætgræsmarker oftest meget lav. Afgræsning med f.eks. malkekøer påvirker græsmarkens N-omsætning markant og øger potentialet for tab betydeligt. Årsagen er, at drøvtyggere udskiller 75-95% af den optagne N i gødning og urin, som i stort omfang returneres direkte på marken under afgræsningen. Der sker således en betydelig N-ophobning i afgræsningsmarker og omfanget heraf afhænger af gødningsniveau, fodringsniveau af køer, belægningsgrad og –tidspunkt samt græsmarkens alder og botaniske sammensætning.