Gødeadfærd hos økologiske søer i farefolde med energiafgrøder/træer

Summary in the original language of the document

Ved økologisk svineproduktion kræves det, at diegivende søer og pattegrise holdes på friland. Dette kan give nogle miljømæssige problemer, da grisenes gødeadfærd, forårsager dannelsen af næringsstof-hotspots. For at minimere miljøbelastningen fra den økologiske svineproduktion, er der igangsat forskningsprojekter, der skal finde løsninger på, hvordan udvaskning af næringsstoffer fra farefolde til diegivende søer kan reduceres.
Forskningsprojektet pECOSYSTEM undersøger bl.a. hvordan svineproduktion og dannelsen af plantebiomasse kan forenes. Idéen hermed er, at energiafgrøder/træer i folde til diegivende søer, skal optage de næringsstoffer som søerne udskiller igennem gødningen. Projektet pECOSYSTEM undersøgte vha. adfærdsobservationer, om popler, i farefolde til diegivende søer, påvirkede søernes gødeadfærd. Hertil blev der brugt 21 søer fordelt på de tre behandlinger; Kontrol, uden træer og med træer.
Formålet med denne bachelorrapport var at undersøge om energiafgrøder/ træer kan påvirke søernes gødeadfærd og dermed mindske miljøbelastningen. For at besvare dette er der vha. et litteraturstudie blevet undersøgt, hvordan hvilearealet (hytten), fodertruget samt vandtrugets placering påvirker grises valg af gødeareal. Desuden er temperaturens betydning for grises gødeadfærd belyst. På baggrund af litteraturen er der blevet udarbejdet et forslag til en indretning af en farefold med energiafgrøder/træer til diegivende søer. Resultaterne fra forskningsresultaterne pECOSYSTEMS er blevet brugt til at vurdere, om søer, med adgang til popler i foldene, ændrede deres gødeadfærd sammenlignet med kontrolgruppen.
Litteraturstudiet viste en bred enighed om, at grise ikke gøder i deres hvileareal. Den samme tendens blev set i forsøget pECOSYSTEMS. Resultaterne viste, at søerne med adgang til poplerne, foretrak at ligge i zonen med popler, hvilket f.eks. kan skyldes, at træerne giver skygge for solen eller læ for blæst. Gødeadfærd, i zonen med popler, blev ikke udført oftere end forventet ved en jævn fordeling af gødning i folden, hvilket sandsynligvis skyldes, at søerne foretrak at ligge i arealet. Poplerne, fik dermed ikke søerne til at gøde i netop denne zone. Gødningen blev derimod hyppigst afsat i zonen længst væk fra zonen med popler. Fra et miljømæssigt synspunkt ville poplerne, i denne forsøgsopstilling, derfor ikke kunne reducere miljøbelastningen betydeligt. Der er derfor fortsat brug for flere undersøgelser, der beskæftiger sig med, hvordan farefolde med energiafgrøder/træer skal indrettes for at opnå størst mulig miljømæssig effekt.