Klumme til Økologisk Jordbrug vedr. projekt FØJO-II-19

Siddepinde og brystblærer hos slagtekyllinger

Seniorforsker Birte Lindstrøm Nielsen

Muligheden for at tilbringe natten på en siddepind er en af goderne, når man er en økologisk slagtekylling i Danmark. Mange producenter melder om ivrig brug af pindene med de fleste, hvis ikke alle kyllinger på siddepindene hver nat. Men en højere forekomst af brystblærer hos økologiske end konventionelle slagtekyllinger har sat spørgsmålstegn ved, om siddepindene er så fordelagtige i den henseende. Et estimat for forekomsten af brystblærer i den danske økologiske slagtekyllingeproduktion ligger omkring 7%, med en variation fra 1 til 17%.

Brystblærer er et resultat af trykskader. I den milde form har de form af en hvidlig og væskefyldt vabel, mens de mere alvorlige tilfælde kan være mørke, blodfyldte og på størrelse med en fem-krone. Men brystblærer er egentlig ikke blærer, men en fortykkelse af en naturligt forekommende bursa (”lomme”), som findes på brystet af både høns og kalkuner. Denne lommes funktion er formodentlig at være stødpude mellem kyllingen og det underlag, den hviler på. Alvorlige brystblærer må dog antages at være ubehagelige for kyllingen, når den hviler med ca. 60% af kropsvægten på brystbenet. Udover reduceret velfærd for kyllingen kan alvorlige brystblærer være en omkostning for producenten, idet forekomsten af disse brystblærer kan give anledning til en nedgradering af slagtekroppen.

Brug af siddepinde kunne give anledning til et større tryk på den siddende kyllings brystben, og derfor en større risiko for, at kyllingen udvikler brystblærer. Men er det siddepindenes skyld, at flere økologiske slagtekyllinger har brystblærer, eller kan det skyldes andre forskelle mellem de to produktionsformer? Dette blev undersøgt i et forsøg gennemført af Danmarks JordbrugsForskning, hvor forekomsten af brystblærer blev undersøgt i relation til slagtekyllingens afstamning og dens adgang til siddepinde. Grupper af den mest anvendte afstamning til økologisk slagtekyllingeproduktion i Danmark, i657, fik enten 1) fuld adgang til siddepinde, 2) adgang til siddepinde med plads til ca. halvdelen af kyllingerne, eller 3) ingen adgang til siddepinde fra klækning til slagtning. Kyllingerne blev opdrættet økologisk med hensyn til alle andre aspekter af produktionen. Deres brug af siddepinde blev registreret vha. 24-timers video-optagelser, og forekomsten af brystblærer blev scoret på slagtebåndet som enten ingen, milde eller alvorlige brystblærer.

De anvendte siddepinde i forsøget blev udformet, så de lignede mest muligt de siddepinde, der anvendes i praksis, og som ligeledes er blandt de mest foretrukne hos æglæggere. Standard lægter (57 mm x 38 mm) var fastgjort til skrånende stolper, således at lægtens brede side var i vatter. Dette betød, at kyllingerne ikke sad med brystbenet mod et af lægtens hjørner. Siddepindene blev opsat i 5 niveauer med 25 cm imellem og med den nederste pind 40 cm og den højeste siddepind 140 cm over gulvet. I grupperne med fuld adgang var der 15 cm pr. kylling, og i grupperne med halv adgang kun 7,5 cm siddepind pr. kylling.

Selvom flere kyllinger overnattede på siddepindene i grupperne med fuld adgang til siddepinde, var forekomsten af alvorlige brystblærer ikke forskellig fra grupperne med halv adgang. I begge disse behandlinger fandtes en højere forekomst af alvorlige brystblærer (7,5%) end hos grupperne uden adgang til siddepinde (2,5%). Der var ingen forskel mellem de tre behandlinger i forekomsten af milde brystblærer (ca. 8%).

I657 kyllingerne blev ligeledes sammenlignet med en anden langsomtvoksende afstamning, Labresse, hvor alle kyllinger havde fuld adgang til siddepinde fra klækning til slagtning. Labresse kyllingerne, som vejede ca. 200g mindre end i657 ved slagtning, havde en væsentlig højere forekomst af brystblærer end i657 (42% hos Labresse mod 17% hos i657), men til gengæld anvendte de næsten ikke siddepindene. Det vil sige, at risikoen for at udvikle brystblærer er højere hos nogle langsomtvoksende afstamninger end andre.

Mange flere hanekyllinger havde brystblærer sammenlignet med hønekyllinger, og dette var mest udtalt hos Labresse aftstamningen, hvor 92% af brystblærerne blev fundet hos hanekyllinger.

Så hvor stor en rolle spiller siddepindene i forekomsten af brystblærer hos økologiske slagtekyllinger i Danmark? Resultaterne fra denne undersøgelse tyder på, at selvom adgang til siddepinde kan være associeret med en højere forekomst af alvorlige brystblærer, så har kyllingernes afstamning og køn en væsentlig højere indflydelse på forekomsten af brystblærer.