Hinrichsen, Lena Karina (2015) Animal welfare in organic egg production - Emphasis on Mortality and Helminth Infections. PhD thesis, Science and Tehnology , Department of Animal Science. Aarhus University.
Preview |
PDF
- Published Version
- English
3MB |
Document available online at: http://pure.au.dk/portal/files/85561971/Ph.d_71955_thesis.pdf
Summary
The consumers’ motivation to buy organic products includes animal welfare aspects, and even though the retail market share for organic eggs in Denmark is relative high, there are a number of welfare issues in the organic egg production compared to other production systems, like higher mortality and prevalence of helminth infections, that are not in agreement with the consumers’ expectation.
The aim of this PhD study was to investigate animal welfare in organic egg production in Denmark, with emphasis on mortality and helminth infections. The specific hypothesis in the PhD study were i) helminth infections (Ascaridia galli and Heterakis sp.) increase the mortality rate at peak of lay (observational event study, Paper I), ii) helminth infections (Ascaridia galli and Heterakis sp.) diagnosed at end of lay can be predicted by at least one clinical welfare indicator diagnosed at peak of lay and end of lay (longitudinal study, Paper II). Moreover, iii) it is possible, based on qualitative interviews, to identify management strategies for maintaining low mortality and controlling endoparasite (mainly helminth) infections (qualitative interview study, Paper III).
Data were obtained from three studies conducted at 15 commercial Danish organic egg farms, and the results are presented in three scientific papers. In the first study (Paper I), weekly mortality rates were related to level of infection with A. galli and Heterakis sp. using survival analysis, and the study included 11 commercial organic egg farms, representing 15% of the Danish organic layers. An association was found between the A. galli and Heterakis sp. infection level and mortality rates. Low-infected farms (mean ≤200 eggs per gram of faeces (EPG)) had similar mortality rates in summer and winter; therefore, all low-infected farms despite of season were used as reference in the analysis. The mortality rate was twice as high for highly-infected farms (mean > 200 EPG) observed in summer compared to low-infected farms, whereas highly-infected farms observed in the winter did not have a significant different mortality rate compared to low-infected farms. Consequently, hypothesis i) was confirmed in relation to observations during summer, but not for observations during winter.
The second study (Paper II) included 214 individual hens from 12 farms assessed twice during the production period (at peak and end of lay) to investigate if helminth (A. galli and Heterakis sp.) infection can be predicted by clinical welfare indicators, like the condition of the plumage, keel bone, skin, feet and comb. A graphical model displayed that helminth infections (A. galli and Heterakis sp.) diagnosed at the end of lay only were associated with back feathering at the end of lay. Hens with a good plumage condition at the back at the end of lay had a higher incidence of helminth infections than hens with a poor plumage condition at the back. Further, the study showed that the number of keel bone deformities increased and plumage conditions deteriorated between the two visits, whereas prevalence of bumble foot and pale combs decreased. Frequency of skin, feet and toe lesions did not differ significantly between the two visits. Therefore, hypothesis ii) was confirmed, as helminth infection could be predicted based on at least one clinical welfare indicator. However, in relation to daily management on commercials farms the relationship might not be useful.
The third study (Paper III) investigated seven organic egg producers’ perception and experiences with maintaining a low mortality and controlling helminth infections using qualitative interviews. Four main causes of mortality were identified: predation, effect of weather, infectious diseases and smothering, and three themes important for maintaining low mortality were identified: pullet quality (uniformity and a good start-up at the egg production site), management and time (daily routines, time spent with the hens, and time for unforeseen matters), and feed (quality and quantity of feed and water). In relation to control of helminth infections, three practices were described by the producers: no testing of the infection level, regular testing of the infection level and irregular testing of the infection level. The two practices that included test of the infection level ended with deworming if it was considered necessary. The producers believed that management practices related to mortality had a positive effect on helminth infections and vice versa. Based on the results from the qualitative interviews hypothesis iii) was confirmed, as it was possible to identity management strategies for maintaining low mortality and controlling helminth infections.
The overall findings of the PhD study report that control of helminth infections could potentially reduce the mortality and improve the welfare of hens with an otherwise good welfare in relation to plumage condition, as these hens have the highest incidence of helminth infection. However, the fact that the producers lack knowledge of alternatives to deworming strategies, which potentially could improve the animal welfare in the organic egg production, calls for further research on how to prevent helminth infections.
Summary translation
Forbrugernes motivation for at købe økologiske produkter inkluderer dyrevelfærdsaspekter, og selvom markedsandelen af økologiske æg i den danske detailhandel er relativt høj, er der dog en række velfærdsmæssige problemer i den økologiske ægproduktion sammenlignet med andre produktionssystemer, såsom højere dødelighed og prævalens af indvoldsorm, som ikke er i overensstemmelse med forbrugernes forventninger.
Formålet med denne ph.d.-afhandling var at undersøge dyrevelfærden i den økologiske ægproduktion i Danmark med vægt på dødelighed og forekomsten af indvoldsorm. De specifikke hypoteser i afhandlingen var i) infektioner med indvoldsorm (spolorm (Ascaridia galli) og blindtarmsorm (Heterakis sp.)) øger dødeligheden ved topydelse (observationelt hændelsesstudie, artikel I), ii) infektioner med indvoldsorm (spolorm/blindtarmsorm), diagnosticeret ved afslutningen af produktionsperioden, kan forudsiges med mindst en klinisk velfærdsindikator vurderet ved topydelse og afslutningen af produktionsperioden (forløbsstudie, artikel II) og iii) det er muligt, baseret på kvalitative interviews, at identificere en sammenhængende managementstrategi for opretholdelse af lav dødelighed og kontrol af indvoldsorm (kvalitativt interviewstudie, artikel III).
Der blev gennemført tre studier i 15 danske kommercielle bedrifter med økologisk ægproduktion, og resultaterne herfra er præsenteret i tre videnskabelige studier. Det første studie (artikel I) undersøgte om ugentlig dødelighed var relateret til niveauet af infektioner med indvoldsorm (spolorm/blindtarmsorm) ved hjælp af en overlevelsesanalyse. Studiet blev gennemført på 11 bedrifter med økologisk ægproduktion, herved var 15% af de danske, økologiske æglæggere repræsenteret. Der blev påvist en sammenhæng mellem dødelighed og niveauet af infektion med indvoldsorm (spolorm og blindtarmsorm). Lavtinficerede bedrifter (gennemsnit ≤ 200 æg per gram fæces (EPG)) havde den samme dødelighed om sommeren og om vinteren; alle lavtinficerede bedrifter blev derfor anvendt som reference i analyserne. Dødeligheden var dobbelt så høj hos de højtinficerede bedrifter (gennemsnit >200 EPG) om sommeren sammenlignet med de lavtinficerede bedrifter, hvorimod dødeligheden i højtinficerede bedrifter om vinteren ikke var signifikant forskellig fra dødeligheden i lavt-inficerede bedrifter. Dette bekræftede hypotese i) i forhold til sommerobservationerne, men ikke i forhold til vinterobservationerne.
Det andet studie (artikel II) inkluderede 214 individuelle æglæggere fra 12 flokke som var vurderet ved to tidspunkter i produktionsperioden (ved topydelse og afslutning af produktionsperioden) for at undersøge, om infektioner med indvoldsorm (spolorm og blindtarmsorm) kan forudsiges ved hjælp af kliniske velfærdsindikatorer, såsom tilstanden af fjerdragt, brystben, huden, fødder og kammen. Den grafiske model viste, at antallet af indvoldsorm diagnosticeret ved afslutningen af produktionsperioden var relateret med fjerdragtens tilstand på ryggen ved afslutning af produktionsperioden. Høner med en god fjerdragt på ryggen ved afslutning af produktionsperioden havde en højere hyppighed af indvoldsormsinfektioner sammenlignet med høner med en dårlig tilstand af ryggens fjerdragt. Endvidere viste studiet en øget andel af brystbensskader og dårlig fjerdragt ved afslutning af produktionsperioden, i forhold til ved topydelse, hvorimod andelen af høner med fodbylder (bumble foot) og bleg kamfarve var reduceret. Andelen af høner med sår på huden, fødder eller tæer var ikke signifikant forskellig ved de to besøg. Dette bekræftede hypotese ii), da mindst en klinisk velfærdsindikator kunne forudsige forekomsten af indvoldsorm, men i forhold til anvendelse i praksis er den fundne sammenhæng ikke direkte anvendelig.
Det tredje studie (artikel III) undersøgte syv økologiske ægproducenters opfattelse af og erfaring med opretholdelse af en lav dødelighed samt kontrol af forekomsten af indvoldsorm ved hjælp af kvalitative interviews. Fire hovedårsager til dødelighed blev identificeret: prædation, påvirkninger fra vejret, smitsomme sygdomme og klumpning, ligesom tre temaer for opretholdelse af lav dødelighed blev fundet: kvaliteten af hønniker (ensartethed samt en god opstart efter flytning til ægproduktionsstalden), management og tid (daglige rutiner, tid brugt i stalden og tid til uforudsete ting) samt foderet (kvalitet og kvantitet af foder og vand). I relation til kontrol af indvoldsorm blev tre fremgangsmåder beskrevet af producenterne: ingen test af parasitniveauet, test af parasitniveauet med regelmæssig tidsinterval eller test af parasitniveau med uregelmæssig tidsinterval. De to fremgangsmåder, som involverede test af parasitniveauet, medførte ormebehandling, hvis det blev vurderet nødvendigt. Producenterne mener, at managementtiltag relateret til dødelighed også har en positiv effekt på indvoldsormsinfektioner og omvendt. Resultaterne fra de kvalitative interviews bekræftede hypotese iii), da det var muligt at identificere managementstrategier for opretholdelse af lav dødelighed og kontrol af indvoldsorm.
De generelle resultater i denne afhandling viser, at kontrol af indvoldsorm potentielt kan reducere dødeligheden samt forbedre velfærden hos høner med en god fjerdragt, da disse høner har den højeste hyppighed af indvoldsorm. Da producenterne imidlertid mangler viden om alternativer til ormebehandling, som potentielt kunne forbedre dyrevelfærden i den økologiske produktion, er behovet for videre forskning, om hvordan indvoldsormsinfektioner forebygges, nødvendig.
| EPrint Type: | Thesis |
|---|---|
| Thesis Type: | PhD |
| Subjects: | Animal husbandry > Health and welfare |
| Research affiliation: | European Union > CORE Organic II > HealthyHens Denmark > AU - Aarhus University > Faculty of Science and Technology Denmark > ICROFS - International Centre for Research in Organic Food Systems |
| ISBN: | 978-87-93148-01-7 |
| Deposited By: | Holme, Ms. Mette |
| ID Code: | 28857 |
| Deposited On: | 29 May 2015 07:27 |
| Last Modified: | 29 May 2015 07:27 |
| Document Language: | English |
| Status: | Published |
| Refereed: | Not peer-reviewed |
Repository Staff Only: item control page
Download Statistics
Download Statistics
