Forfrugtsværdi og N-udvaskning efter ompløjning af flerårige græsmarker med forskellige forhistorier

Summary in the original language of the document

Undersøgelsens formål var at forbedre kvælstofudnyttelsen og mindske uønskede miljømæssige konsekvenser af sædskiftet på intensive malkekvægsbedrifter. Eftervirkningen af seks forskellige græsmarkstyper (1994-96) på udbytte og nitratudvaskning i de efterfølgende kornafgrøder (1997-99) blev undersøgt på lerblandet sandjord ved Forskningscenter Foulum. Græsmarkerne var ugødet kløvergræs og gødet rajgræs enten til slæt eller afgræsset med malkekøer fodret med to niveauer af N i suppleringsfoder.
I det første år efter ompløjning var der tilstrækkeligt eftervirkning af afgræsningsmarkerne til at overflødiggøre yderligere gødningstilførsel, men i de følgende år var der gradvist behov for mere N-gødning for at opnå optimale udbytter. Jordbehandling blev undersøgt som en strategi til at synkronisere N-mineralisering med planternes behov efter ompløjning af græsmarkerne. Der blev sammenlignet fræsning forud for pløjning med pløjning alene. Fræsning forøgede jordens nitratindhold som tegn på en meget hurtig netto-mineralisering på trods af lave jordtemperaturer (5-10°C). Fræsning af grønsværen forud for ompløjning havde en positiv effekt på både udbytte og N-optagelse i den efterfølgende afgrøde. Andet år efter ompløjning, hvor der stadig var forfrugtsværdi fra græsmarkerne, var der stadig en positiv effekt af at fræse rajgræs-efterafgrøden før pløjning.
Nitratudvaskningen faldt som funktion af tiden i årene efter ompløjning af græsmarkerne, men typen af græsmark havde kun ringe effekt på den efterfølgende nitratudvaskning. Tilførsel af kvæggylle til kornafgrøderne påvirkede nitratudvaskningen mere end græsmarkens forhistorie og fik i de fleste tilfælde den gennemsnitlige nitratkoncentration til at overstige grænseværdien i EU’s drikkevandsdirektiv. Formentlig blev store forskelle i N-input i afgræsningsmarkerne udlignet af betydelige, men variable tab under afgræsning. Mulighederne for yderligere at forbedre N-udnyttelsen efter ompløjning er begrænsende, når de her nævnte muligheder er implementeret. En yderligere øgning af N-udnyttelsen på malkekvægsbedrifter kan således primært opnås ved at forbedre N-udnyttelsen i afgræsningsmarkerne.