Stribedyrkning i Danmark

Summary

Målet med stribedyrkning er større udbyttestabilitet med fokus på forebyggelse af næringsstoftab og jorderosion, samt reduceret angreb af sygdomme og skadedyr.
Stribedykning er en metode til produktion af fødevarer og biomasse til energiformål, hvor der tages højde for eventuelle negative effekter på jordens frugtbarhed. Det er et forsøg på i større grad at drage nytte af afgrødediversitet i økologiske sædskifter. Kombinationen af enårige og flerårige afgrøder på samme mark i et stribedyrkningssystem giver mulighed for at øge diversiteten i de nuværende sædskifter. Det vi undersøger er, om økologiske systemer kan vinde ved at øge diversiteten på den enkelte mark ved at introducere afgrøder i striber. Derudover kan markernes topografi og form måske udnyttes bedre til at stimulere positive vekselvirkninger mellem afgrøder, forklarer Henrik Hauggaard-Nielsen, seniorforsker ved Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet i Roskilde.
De enårige afgrøder kan både afsættes til energi, foder eller fødevarer. Slæt fra kløvergræsset kan afsættes som biomasse til energi eller til foder. Den flerårige stribe bringer samtidig kvælstof ind i systemet og lagrer kulstof i jorden. Efter tre til fem år skifter de enårige og den flerårige afgrøde plads i systemet. I forsøget indgår striber af vinterug/vintervikke, der veksler med striber af kløvergræs (tv), og tilsvarende majsstriber, der brydes op med kløvergræs (th). Hver stribe i dette system er seks meter bred, svarende til de landbrugsmaskiner der benyttes.
Barrieren for, at metoden vinder frem, er, at der skal være en klar motivation for at gå fra en kendt praksis til noget nyt. Mere kulstof i jorden forbedrer frugtbarheden og er også et godt klimatiltag, men det bliver landmanden jo ikke direkte honoreret for i øjeblikket, understreger han. Kigger vi på de økologiske principper er der en klar målsætning om at reducere forbruget af fossil energi, herunder kan det være klogt at fremtidssikre økologisk jordbrug med øget fokus på selvforsyningsgraden. Men vurderes det, at der ikke er sket en betydelig målrettet indsats.
Græsset i den flerårige kløvergræsstribe er mere konkurrencedygtig overfor vand og næringsstoffer, primært kvælstof, end den enårige afgrøde, og derfor får græsset adgang til flere næringsstoffer sammenlignet med traditionel dyrkning. Den flerårige afgrøde er meget aggressiv, starter tidligt og det er lidt overraskende, at den er så god til at tømme jordprofilen og forhindre den enårige stribe til at forsyne sig. Det er mest tydeligt i sammenligning med majs, siger seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet.
Strukturforandringer hen mod større marker ses også i det økologiske landbrug, og i stribedyrkningssystemet kan disse store markstørrelser fastholdes. I stedet tilføres mere diversitet inde i marken ved at dele marken op i striber. I økologi er diversitet og selvregulerende effekter vigtige elementer, og afgrødediversitet er helt essentielt for at få et robust økologisk dyrkningssystem. Derfor opløses monokultur på den enkelte mark i striber, og derved er der både diversitet i sædskiftet på ejendomsniveau og også imellem striberne inde i den enkelte mark, forklarer seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen. I stribedyrkning skal landskab og planteproduktion tænkes sammen, og den fulde effekt opnås først, når landskabet inddrages i placering af afgrødestriberne, påpeger han.