Pløjefri dyrkning: effekter på jordens frugtbarhed

Summary

Interessen for pløjefri dyrkning er steget voldsomt gennem de seneste år. Fokus har primært været på de kortsigtede økonomiske gevinster som følge af mindsket tidsforbrug og lavere maskinomkostninger og i langt mindre grad på de langsigtede gavnlige effekter af pløjefri dyrkning på jordens frugtbarhed. Forskellen er slående i forhold til Nordamerika, hvor den udbredte brug af pløjefri dyrkning i høj grad er båret af et ønske om en langsigtet sikring af jordens frugtbarhed (jfr. betegnelsen ”conservation tillage” anvendt for pløjefri jordbearbejdning. I Nordamerika har man især været optaget af pløjefri dyrkning, som et middel til bekæmpelse af vind- og vanderosion. Pløjefri dyrkning er også et anvendeligt redskab til at begrænse pakningen i dybden og den omfattende jordflytning ved jordbearbejdning – såkaldt jordbearbejdsningserosion. De danske erfaringer med pløjefri dyrkning i 1970 og 80’erne var brogede. Der var problemer med håndtering af planterester og i mange tilfælde fandtes skadelig pakning af overjorden. Nyt effektivt udstyr til snitning og fordeling af halm og avner kan afhjælpe problemerne med planterester, mens problemet med skadelig pakning af overjorden fortsat eksisterer. Til løsning af pakning i overjorden anbefales ikke-vendende jordløsning til den behovsbestemte dybde, der sikrer at jorden ikke opblandes og en skånsom påvirkning af regnorme m.v. Genpakning af jorden er dog et problem, der skal tages højde for ligegyldigt hvilken strategi og hvilket redskab, der vælges til ikke-vendende løsning. Forebyggelse er det bedste middel imod pakning af overjorden, hvilket kan ske ved kontrolleret trafik i spor, der anvendes år efter år. Mindsket afhængighed af ukrudtsmidler og optimeret gødningsudnyttelse bør også være centrale elementer i fremtidige pløjefri dyrkningssystemer.