Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Summary

Med det formål at undersøge mulighederne for selvforsyning med mineraler og vitaminer samtidig med at udbytte og foderværdi er tilfredsstillende, blev forskellige græsser og bælgplanter dyrket i blandinger bestående af en græs og en bælgplante. Forskellen mellem arterne var meget større end betydningen af udviklingstrin.
Blandt græsserne konkurrerede hybridrajgræs og engsvingel hårdere mod hvidkløver end alm. rajgræs og timothe. Alm. rajgræs og hybridrajgræs havde den bedste foderværdi. Alm. rajgræs havde generelt det højeste indhold af både makro og mikromineraler, mens timothe med undtagelse af Zn havde et lavt indhold. Engsvingel skilte sig ud ved at have et højt provitamin A og lavt vitamin E indhold.
Blandt bælgplanterne havde rødkløver og lucerne den største konkurrenceevne overfor alm. rajgræs, hvidkløver en middel og kællingetand en lav konkurrenceevne. Bælgplanternes mineralprofil var meget forskellig. Kællingetand havde både et højere pro-vitamin A og vitamin E indhold end de øvrige bælgplanter.
På sidste side af dette bilag ses en oversigt over disse karakteristiske forskelle.
Prøverne og resultaterne er anvendt til ensileringsforsøg og som baggrund for fodringsforsøg og modellering i andre bilag i denne rapport.