Proteinafgrøder - status og potentiale

Summary

De interessante proteinafgrøder i Danmark er ært, hestebønne, soya og lupin.
Ært er den bedst tilpassedeproteinafgrøde til danske forhold med hurtig udvikling, rettidig afmodning og et højt udbyttepotentiale. Ærts svage sider er tørkefølsomhed specielt under blomstring, lille afgrødehøjde ved høst, et middel proteinindhold og en svag konkurence evne over for ukrudt, desuden kan ært ikke vende oftere tilbage i sædskiftet end hver 4 år for at undgå ærtetræt jord. Der er allerede gjort en stor forædlings og forsøgsindsats for at forbedre ærts tilpasning og dyrkning under danske forhold. Store fremskridt er derfor ikke forventelige på kort sigt, det ville være ønskeligt at forædle sorter, der kan vende oftere tilbage i sædskiftet. Samdyrkning med korn kan øge konkurenceevnen over for ukrudt, hvorledes samdyrkning påvirker kravet til antallet af ærte frie år og udbyttestabiliteten kunne undersøges i sædskifte forsøg.
Hestebønne har været og bliver dyrket i Danmark i et vist omfang og der er foregår nogen forædlings aktivitet både i Danmark og vores nabolande. Hestebønner har et højt udbyttepotentiale, hvilket er demonstreret både i Danmark og vores nabolande, proteinindholdet er højere end i ærter og afgrøden har lille tendens til lejesæd. Hestebønnes svage sider er et ustabilt udbytte, en sen afmodning, problemer med sygdomme og skadedyr, en svag konkurence evne overfor ukrudt og et vist indhold af antinutritionelle stoffer bland andet taniner. Ønsket til hestebønnerne er en tidligere afmodning uden at miste udbyttepotentialet, større udbyttestabilitet, lavt indhold af taniner og andre antinutritioinelle inholdsstoffer og mindre modtagelighed for sygdomme og skadedyr. Om dyrkningsmæssige tiltag kan afhjælpe problemerne er et åbent spørgsmål. Samdyrkning med korn er problematisk set ud fra hestebønners sene afmodningstidspunkt deres større plantehøjde samt meget større frø.
Soja har tidligere været prøvedyrket i Danmark. Afmodningen var sen og udbyttet lavt. I England forsøges i disse år at introducere soja. I de officielle engelske sortsforsøg ligger soja udbyttet på 1 t/ha i gennemsnit. Til sammenligning ligger ært og hestebønne på lidt over og lidt under 5 t/ha. I praksis opgives høst af en del marker på grund af sen eller manglende afmodning ukrudt og sen frost. Såning anbefales i England ikke tidligere end midten af april og høst forventes i midten af september. Da det engelske klima er lidt mildere end det danske vil dyrkningsproblemerne nok mindst være lige så store i Danmark som i England, og soja skal nok afskrives som proteinafgrøde i Danmark uden forædlingsmæssige gennembrud i tilpasning til lavere temperaturer og en kort vækst sæson.
Hvid, gul og smalbladet lupin (blå lupin) har i et vist omfang været dyrket i Nordeuropa til modenhed, og der har været udført forædling i landene syd og øst for os, specielt i Tyskland, Polen Rusland og Hviderusland, alle steder med et mere kontinentalt klima end det danske. Der har ikke de sidste 50 år været forsøgt en forædlingsmæssig tilpasning i Danmark og lupin er den art, der er gjort mindst for at tilpasse efter soja. Lupin har et proteinindhold på 30 til 40% og er alkaloid indholdet lavt er lupin en egnet proteinkilde til drøvtyggere, svin og kyllinger. Vintertyper af den hvide lupin har en uacceptabel dårlig overvintring og vårtyperne at samme art modner lige så sent eller senere end hestebønne. Desuden er den hvide lupin fuldt modtagelig for den frøbårne svampesygdomm anthracnose (colletotricum gloesporioides), der vanskeliggør dyrkning uden bejsning opfulgt af senere fungucidbehandling. Samlet udelukker det dyrkning af den hvide lupin til modenhed i Danmark på kort sigt. Den gule lupin, der tidligere har været dyrket i Danmark, har også en sen afmodning og en stor modtagelighed for anthracnose, så til trods for at den har det højeste proteinindhold af de tre arter er umiddelbar introduktion i Danmark vanskeliggjort. Den smalbladede lupin har den tidligste afmodning, det højeste udbyttepotentiale og en god resistens mod anthracnose. Nye plantetyper med reduceret sideskudsdannelse ser ud til at kunne stabilisere udbyttet under vores forhold, og et udbytte 10 til 20% under ærters er observeret i de få forsøg, der har været med de nye typer. Den smalbladede lupin er derfor det bedste bud på en ny proteinafgrøde. Sorter med fusarium resistens kan sandsynligvis vende ofte tilbage i sædskiftet, eventuelt hvert andet år, men dette er ikke undersøgt under danske forhold.