Vitaminforsyningen hos økologiske kvæg

Summary

Drøvtyggerne anses normalt for at være selvforsynende med B- og C-vitaminer via vom-mikrobernes syntese. Dyrenes behov for de fedtopløselige vitaminer, A, D og E, til vækst, mælkeydelse, reproduktion, knoglesundhed eller til opretholdelse af et stærkt immunforsvar dækkes imidlertid ikke altid af foderets indhold.
Dyrenes reelle behov for de enkelte vitaminer til de forskellige livsytringer samt til opretholdelse af et effektivt immunforsvar er kun sparsomt belyst og bygger fortrinsvis på ældre undersøgelser, hvor produktionsbetingelserne var meget forskellige fra i dag. Derudover findes der kun få undersøgelser, der belyser den naturlige forekomst af vitaminer i de enkelte foderemner. Specielt mangler der undersøgelser, der belyser lagringstabet og bio-tilgængeligheden af foderets naturligt forekommende vitaminer.
Vitamin A, D og E tilsættes normalt foderet i form af kemisk syntetiserede vitaminer.
Ud fra et økologisk synspunkt er det vigtigt at påpege, at hvor de syntetiske A og D-vitaminer er naturidentiske, består syntetisk E-vitamin af en blanding af 8 forskellige isomere forbindelser af -(-tocopherol, hvoraf kun 12,5% er naturidentisk.
Vitaminerne overføres via mælk og kød til konsumenterne i samme form som dyrene har indtaget dem, hvilket betyder, at de syntetiske vitaminer med en anden kemisk struktur end den i naturen forekommende, kan overføres videre til konsumenterne via de animalske produkter.
Naturlige A, D og E-vitamin kilder:
A- og E-vitamin:
A og E-vitamin forekommer i størst koncentration i grovfoder af græs, kløver, lucerne og græsensilage af god kvalitet, idet disse planter ofte indeholder mere end 100 mg/kg tørstof af både beta-caroten og E-vitamin. Derimod er eksempelvis majsensilage en dårlig kilde, idet indholdet af beta-caroten kan være tæt på 0, og indholdet af E-vitamin vil typisk ligge mellem 10 og 20 mg/kg tørstof. Helsæd af bælg- og kornplanter placerer sig nogenlunde midt imellem disse to yderpunkter.
Forudsat at biotilgængeligheden af foderets ß-caroten er tilstrækkelig høj kan drøvtyggernes behov for A-vitamin sikres via grovfoderets indhold af ß-caroten, mens dyrenes E-vitamin behov ikke altid kan dækkes via foderet alene.
D-Vitamin
I sommerhalvåret sikres dyrenes D-vitaminforsyning via bestråling af huden med solens UV-lys. Vitamin D3 (cholecalciferol) syntetiseres i kroppen ved bestråling med sollys (ultraviolet bestråling) af 7-dehydrokolesterol, som findes i hudens vækstlag. I tempererede klimaer regnes der med, at køer syntetiserer op til 4500 i.e. pr. dag i sommerperioden. Der hersker dog stor usikkerhed om, hvorvidt det lager, som dyrene bygger op i leveren og fedtvævet i løbet af sommeren, er i stand til at dække behovet igennem vinteren, eller om køerne er i stand til at udnytte vinterens sollys til biosyntese af D-vitamin i tilstrækkelig grad.
Vitamin D2 dannes ved bestråling af ergosterol, som bl.a. findes i gær. I grovfoder er D-vitaminindholdet generelt lavt, men soltørret hø og forvejret ensilage kan indeholde begrænsede mængder. I soltørrede grønne planter optræder vitamin D2 (ergokalciferol), mens animalske produkter som mælk og levertran indeholder vitamin D3 (kolekalciferol). Vitamin D3 anses for at være 3-4 gange mere aktiv end vitamin D2. Levertran er således en god kilde til vitamin D, men anvendelsen i økologiske besætninger begrænses af det høje indhold af polyumættede fedtsyrer, som køerne kun kan acceptere begrænsede mængder af, uden at mælkens oxidative kvalitet forringes. Dyrenes behov for vitamin D kan således ikke dækkes via det økologiske foder i vinterhalvåret.
Økologisk godkendte vitamintilskud
Der findes to økologisk godkendte kommercielle vitaminprodukter på det danske marked. Det ene er et kombineret A- og D-vitamin produkt udvundet af torskelevertran og delvist stabiliseret med lakseolie, som indeholder carotenoidet astaxanthin (antioxidant). Produktet indeholder pr g 420-460 internationale enheder (IE) A-vitamin, svarende til 130 µg retinol, samt 42-46 IE D-vitamin, svarende til 1,1 µg D3-vitamin. Endvidere er produktet rigt på flerumættede fedtsyrer i kraft af den medfølgende fiskeolie. Til sammenligning kan det oplyses at konventionelt levertran, beriget med syntetisk A, D og E-vitamin indeholder 2000 IE A-vitamin og 500 IE D-vitamin pr g. Dette produkt er stabiliseret med 0,015% af den syntetiske antioxidant ethoxyquin.
Vitamin normen for danske malkekøer er 32-56000 IE A-vitamin/dag, 12000 IE D-vitamin/dag samt 800 mg E-vitamin/dag (1 mg (-tocopherol = 1 IE E-vitamin). LUMINO A/S anbefaler 100-200 g af produktet pr malkeko pr dag. Ved 100 g pr dag dækkes køernes A-vitamin behov samt 35-40 % af D-vitamin behovet. Den medfølgende store tildeling af flerumættede fedtsyrer til køerne kan imidlertid påvirke vomomsætningen i en negativ retning, og biohydrogeneringen af de umættede fedtsyrer i vommen vil medføre en øget dannelse af transfedtsyrer i mælken. Biohydrogenering er en slags biologisk hærdning, hvor umættede fedtsyrer gøres mere mættede (hydrogeneres). Endelig vil et højt indhold af umættede fedtsyrer i mælken påvirke mælkens stabilitet i negativ retning. Dårlig stabilitet vil medføre at mælken hurtigt får en harsk eller tællet smag. Efter åbning af emballagen skal olien bruges indenfor en uge.
Det andet godkendte vitaminprodukt er "Toconat E-40". Toconat E-40 består af en blanding af tocopheroler udvundet af GMO fri solsikkeolie. Ifølge firmaets produktblad indeholder 1 g Toconat E-40 18-23 mg d-(-tocopherol, 17-22 mg d-ß-tocopherol + d-(-tocopherol samt 8-14 mg d-(-tocopherol, hvilket ifølge firmaets oplysninger giver en E-vitamin aktivitet på 40 IE/g.
De økologisk godkendte vitamintilskud, der er på markedet, har en lav koncentrationsgrad, og der er usikkerhed omkring deres virkning og stabilitet, hvorfor det ikke er muligt på nuværende tidspunkt ensidigt at anbefale disse produkter. Da disse vitaminprodukter er dyre er det vigtigt at satse på en høj selvforsyning via grovfoderet og sollyset.