Jordbearbejdning

Summary

Økologisk jordbrug i Danmark har fokuseret meget lidt på jordbearbejdning og færdsel i marken. De traktorer og bearbejdningsmetoder, som en landmand har anvendt i det konventionelle landbrug, vil i langt de fleste tilfælde blive overført til det økologiske dyrkningssystem. Ved økologisk dyrkning skal jordens frugtbarhed fremmes mest muligt ved jordbearbejdningen. Pionerer indenfor den økologiske bevægelse hævder, at et system med minimal og helst ikke-vendende jordbearbejdning (altså uden pløjning) er at foretrække.
De seneste årtiers brug af stedse større traktorer og vogne i landbruget har forårsaget en pakning af jorden under pløjedybde. Pakningen skyldes dels kørsel med tunge traktorer og vogne; og dels hjulets påvirkning i furen ved pløjning (en pløjesål). En pakket underjord har vist sig skadelig på flere måder, herunder også på det endelige udbytte.
Danmarks JordbrugsForskning gennemførte 1996-2000 et forsøg med forskellig jordbearbejdning i et økologisk sædskifte på Rugballegaard. Undersøgelserne gennemførtes i et fem-marks skifte med byg/ært m. udlæg, 1. års kløvergræs, 2. års kløvergræs, havre og vinterhvede. Vi undersøgte tre principielt forskellige jordbearbejdningssystemer, nemlig traditionel pløjning til (i) 20 cm, til (ii) 10-12 cm pløjedybde samt (iii) ikke-vendende løsning af jorden til 35-40 cm dybde. Løsningen foregik med store gåsefodstænder (fabrikat Dutzi) monteret på en svær bulle, der også gav mulighed for ophængning af en Howard tandfræser og en konventionel Nordsten slæbeskær-såmaskine. Det vil sige, at jorden ikke blev vendt og at jordløsning, såbedstilberedning og såning skete i én arbejdsgang. Omlægning af græsmarken skete for alle systemer med traditionel pløjning til 20 cm dybde.
Anvendelsen af Dutzi-udstyret krævede meget stor trækkraft. Jordløsningen var meget effektiv og gav anledning til en markant mindskelse af den mekaniske modstand i jordlaget fra ca. 20 til ca. 35 cm dybde, hvor der på arealet generelt fandtes en kompakt pløjesål. Den ændrede jordfysiske tilstand resulterede i flere rødder og knoldbakterier (Rhizobium).
Der var ikke entydige tendenser i bearbejdningernes indflydelse på udbyttet af afgrøderne. Dutzi-løsning gav et lidt højere råprotein-indhold i helsæds- og kløvergræsudbyttet end pløjning. En tendens til forøget ukrudtstryk i udlægsmarken efter Dutzi-behandling i forhold til pløjning gav ikke øgede problemer, idet forskellen udlignede sig ved høst af dæksæden som helsæd.
Både Dutzi-bearbejdningen og den overfladiske pløjning må betragtes som realistiske muligheder i et økologisk sædskifte som det undersøgte. En sikker konklusion om systemernes succes vil kræve undersøgelser gennem mere end en rotation. Desuden kan resultaterne tænkes at være anderledes i andre sædskifter.
Ploven vil fortsat være nødvendig i mange økologiske jordbrug p.g.a. behovet for at nedmulde flerårige afgrøder og halm-rig staldgødning mm. I stedet for fuld overgang til ikke-vendende jordløsning, forekommer det realistisk at reducere pløjedybden til det mindst mulige og foretage en evt. påkrævet mekanisk løsning af dybere jordlag med maskinel, der bryder jorden op til den ønskede dybde uden at vende den. Her er Dutzi-tænderne (separat eller i forbindelse med et kombisæt) én af flere muligheder.