Anvendelse af veterinære lægemidler

Summary

Anvendelse af veterinære lægemidler i konventionel malkekvægsbrug og forventninger ved omlægning Langt hovedparten af forbruget af antibiotika i kvægbruget udgøres af smalspektrede penicilliner, der hovedsagelig benyttes ved behandling af mastitis. Landskontoret for Kvæg har skønnet, at der tilnærmelsesvist er sket en fordobling i forbruget af penicilliner fra 3500 kg aktivt stof i 1989 til 6789kg aktivt stof i 1995. Denne stigning falder sammen med indførelsen af EU-krav om maksimale tankcelletal fra 1992. Dette medførte en øget behandling af yverlidelser (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1997, Skioldebrand et al., 1994). Denne stigning kan være sket såvel ved behandling af flere dyr som ved øget antal behandlinger af den enkelte yverlidelse. Der findes ingen detaljerede opgørelser over forbruget af antibiotika eller anden veterinærmedicin i kvægbruget. Vurderingen af forskelle mellem konventionelle og økologiske besætninger må derfor bygge på registrering af sygdomsbehandlinger samt en række mindre undersøgelser. I forbindelse med et igangværende projekt omkring sundhedsrådgivning i økologiske besætninger og Kongeåprojektet, der ledes af mejeriforeningen, er der udregnet en række nøgletal for dels 27 økologiske besætninger i Sønderjyllands og Ribe amter samt 57 konventionelle i Kongeåregionen. Niveauerne opgjort som 25% og 75% fraktiler fremgår af tabel 1.
Som det fremgår af tabel 1 er de økologiske besætninger større end gruppen af konventionelle og ydelsesniveauet 5-10% lavere. Med hensyn til yversundhed synes der at være lidt større andel af køer med såvel akut som kronisk forhøjet celletal ligesom det beregnede tankcelletal er lidt højere. Til trods for disse forhold er der registreret færre yverbehandlinger i de økologiske besætninger. Der er ikke lavet beregning på hvorvidt forskellene er statistisk signifikante. Forbruget af antibiotika kan tænkes at blive påvirket af en række forhold ved omlægning til økologisk drift. I det følgende skal omtales følgende
• Ændret sygdomsmønster
• Forbud og restriktioner for medicinanvendelse
• Øget tilbageholdelsestid
• Ændrede regler for udlevering af antibiotika
• Ændrede behandlingsstrategier
• Ændrede regler for forebyggelse og støttende behandling
• Krav om anvendelse af naturmedicin