home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Sundhed og velfærd hos kalve og opdræt

Vaarst, Mette; Alban, Lis; Jensen, Margit Bak and Mogensen, Lisbeth (2000) Sundhed og velfærd hos kalve og opdræt. In: Kristensen, Erik Steen and Thamsborg, Stig Milan (Eds.) Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion. FØJO-rapport, no. 6. FØJO , chapter 5, pp. 93-123.

[thumbnail of 13753.pdf] PDF - English
5MB


Summary

I interviewene blev kalvene fremhævet som et både problematisk og kritisk område i den økologiske besætning (kapitel 2 & 3). Fodring, paratuberkulose (især i forbindelse med kalvens første døgn hos moderen), opstaldning, udeophold og medicinering blev nævnt som mulige årsager til problemer. Det blev desuden nævnt, at der kunne være problemer med at sammensætte en god foderration. Vedrørende opstaldning af kalvene blev kalvenes patning på hinanden nævnt som et problem. Enkelte konsulenter nævnte manglende hygiejne og generelle problemer med opstaldningen. Sygdomsproblemer som følge af coccidiose ved kalvenes tidlige udeophold blev af de fleste nævnt som et stort problem. Flere dyrlæger nævnte, at eftersom reglerne vedrørende medicinhåndtering i økologiske besætninger er stramme, ville dette kunne resultere i, at kalvene ikke ville blive behandlet i det omfang, der var behov for. En diskussion af kalvenes rolle i besætningen – blandt andet hvorvidt de er lavt prioriterede – er uundgåelig i denne sammenhæng, og mange af de interviewede kom da også ind på denne overordnede problemstilling: Kalvene er en gruppe dyr, der helst skal have de lavest mulige omkostninger.
Det blev anført, at kalvene er besætningens fremtid, og at deres rolle skal være mere i fokus. Ved omlægning til økologisk drift forventer landmanden umiddelbart, at dyrenes sundhedstilstand fastholdes eller forbedres. Som det fremgik af kapitel 2, var der især blandt dyrlæger og konsulenter bekymring for kalvenes trivsel i den økologiske besætning. De fleste interviewede dyrlæger og konsulenter forventede på det nærmeste en dramatisk overgang til "det værre" for kalvenes vedkommende. På længere sigt – i den stabile økologiske besætning – forventedes kalvene fortsat at være en udsat gruppe. En sådan forventning må siges at være i modstrid med den økologiske grundidé og de forventninger, der indirekte udtrykkes i gældende regler vedrørende kalve. Dyrlæger og konsulenter betragter ofte kalvene som en kvægbesætnings mest udsatte dyregruppe ("tabergruppen"), som ikke prioriteres højt med hensyn til tildeling af arbejdstid og staldfaciliteter.


EPrint Type:Report chapter
Subjects: Animal husbandry > Health and welfare
Research affiliation: Denmark > DARCOF I (1996-2001) > VI Synthesis of knowledge and researcher education
Deposited By: Holme, Ms. Mette
ID Code:13753
Deposited On:28 Jul 2008
Last Modified:12 Apr 2010 07:37
Document Language:Danish/Dansk
Status:Published
Refereed:Not peer-reviewed

Repository Staff Only: item control page

Downloads

Downloads per month over past year

View more statistics