Omlægning til økologisk drift set fra dyrlægers og konsulenters synsvinkel

Summary

Gennem det seneste år har dyrlægerne i stigende grad forholdt sig til økologisk jordbrug. Dette er sket i takt med, at driftsformen blev mere og mere udbredt og de fleste dyrlægepraksis blev tilknyttet en eller flere økologiske besætninger. I lederen i Dansk VeterinærTidsskrift den 1. Maj 1998 (81, s. 337; gengivet i appendiks) påpegede man således, at danske dyrlæger jævnligt stødte på problematiske områder i den økologiske husdyrproduktion, og at man i økologiske besætninger ser dyr, der skulle have været behandlet eller aflivet. Man påpegede også, at de økologiske regler kan medføre, at sygdom bliver en kostbar affære i økologiske besætninger, hvorfor man var langsommere til at behandle disse dyr. Det anses blandt andet som værende dyrlægens pligt at tage sig af dyrene og holde dem fri for sygdomme. Afslutningsvis udtalte man således følgende fra Den Danske Dyrlægeforening: "Danske dyrlæger vil gerne i en tættere dialog med økologerne og deres organisationer. Mere rådgivning synes at være en farbar vej til løsning af de nævnte problemer, der heldigvis er af begrænset omfang". Viden om sundhedstilstanden i økologiske besætninger kan opsøges ad flere forskellige veje. Vi kunne have valgt at gå ud i et stort antal besætninger og undersøge dyr og analysere tilgængelige sundhedsrelaterede data. Det kunne være en lærerig, men også tidskrævende opgave. Det svar, vi kunne få ad denne vej, var imidlertid ikke hele svaret på vores spørgsmål: hvad sker der med en besætning under omlægning til økologisk drift?
Dette spørgsmål inddrager både kendsgerninger og oplevelse. Oplevelsen inddrager i høj grad også omverdenen: de mennesker, der færdes i og omkring gården og aftager dens produkter. De ovenfor nævnte udmeldinger fra Den Danske Dyrlægeforening havde bragt lige netop dette perspektiv ind i billedet: at økologerne gennem deres omlægningsproces også påvirker samarbejdspartnere. De må gennem deres jævnlige kontakt til en eller flere økologiske besætninger nødvendigvis have en række erfaringer i nogle besætninger, som de har kendt som både ikke-økologiske og økologiske. Dyrlægerne må sammen med kvægbrugskonsulenterne betragtes som besætningsejerens nærmeste samarbejdspartnere i arbejdet med dyrene. Disse forhold gør det interessant at høre om denne gruppes konkrete erfaringer i økologiske besætninger samt diskutere "produktet" af disse erfaringer og den deraf affødte holdning til omlægning til økologisk drift. Vi valgte efterfølgende at tilvejebringe denne viden gennem en række interviews, som er beskrevet i afsnittet om materialer og metoder. I det følgende vil de temaer, som dyrlægerne og konsulenterne har berørt i interviewene, blive beskrevet. Konkrete oplevelser vedrørende kalvehold, malkekvæghold og medicinanvendelse vil indledningsvis blive beskrevet i ganske få temaer. Derefter vil perspektiver på samarbejde og rådgivning blive fremlagt. Fremlæggelsen vil først belyse forskellige temaer, som omhandler forskellige aspekter af samarbejdet mellem de økologiske landmænd under og efter omlægningsprocessen. Derefter vil disse temaer blive sammenfattet i en egentlige historie om oplevelsen af omlægning af den økologiske besætning. Det særlige ved denne analyse og historie er, at den omhandler omlægning til økologisk drift gennem andres øjne: nogle personer, der står uden for beslutningerne på gården, men i varierende grad, og med forskellige tilgangsvinkler og niveauer af åbenhed og forståelse af den enkelte landmands situation, træder inden for gårdens rammer. Betydningen af denne vinkel på oplevelsen af omlægning vil blive diskuteret efterfølgende, tillige med den generelle diskussion af interviewresultaterne. Diskussionen befinder sig således på flere forskellige planer, idet dyrlægerne og kvægbrugskonsulenterne diskuterer sideløbende med fremlæggelse af deres erfaringer, og efterfølgende diskuteres så disse erfaringer og omdrejningspunkterne for diskussion.
Spørgsmål, som rejses i afsnittet vedrørende det økologiske kalvehold, den økologiske malkekvægbesætning samt vedrørende medicinanvendelse, vil blive berørt særskilt i kapitlerne 5-7.