Hvordan søger de økologiske mælkeproducenter at sammensætte en 100% økologisk fodring

Summary in the original language of the document

Baseret på svar fra 18 konsulenterne vurderes det, at ydelsen ved overgang til 100% økologisk fodring er reduceret i halvdelen af besætningerne. Dette på trods af, at landmændene har forsøgt at opretholde samme foder- og ydelsesniveau. Der er kommet øget fokus på grovfoderkvaliteten, alligevel nævner flere konsulenter, at en for dårlig grovfoderkvalitet er en af de største barrierer for 100% økologisk fodring. Ligesom de mener, at omkostningerne til tilskudsfoderet kan blive for høje, hvis næringsstofkravene skal opfyldes, og at der derfor ud fra en fysiologisk vurdering er for meget korn i rationerne. Det hyppigst anvendte tilskudsfoder i såvel sommer- som vinterratioen var kraftfoderblandinger og korn. En trediedel af landmændene gav således over 4 kg korn per ko per dag. Hvor der tidligere typisk blev indkøbt konventionel rapskage købes nu en 100% økologisk kraftfoderblanding. Op mod hver fjerde landmand har dog øget det dyrkede areal per ko ved overgang til 100% økologisk fodring og konsulenterne skønner, at der dyrkes en større andel af tilskudsfoderet på bedriften efter overgang til 100% økologisk fodring. Græsensilage er stadig det hyppigste anvendte grovfoder, og flere har øget andelen af kløvergræs i sædskiftet efter overgang til 100% økologisk fodring. Men andelen af majs øges, og majsensilage bliver nu brugt i op mod hver fjerde økologiske ration. ”Nye” økologiske foderemner i form af formalede lupinfrø og rapsfrø har kun i begrænset omfang vundet indpas. Her er der tilsyneladende en klar rådgiver- eller naboeffekt, da det er i bestemte områder, disse afgrøder er indført.