Afgræsning af blandinger med bælgplanter og cikorie
Af Jørgen Eriksen, Karen Søegaard og Troels Kristensen
Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Græsblandinger med hvidkløver, rødkløver, lucerne og cikorie havde alle en god foderkvalitet og gav mulighed for produktion af differentieret mælk med betydelig grad af afgræsning. For at udnytte afgræsningen bedst muligt er det dog nødvendigt at udvikle afgræsningssystemer, der passer til de enkelte blandinger.
Produktion af økologisk kvalitetsmælk er nøgleemnet i projektet ORMILKQUAL under FØJO III programmet. I 2006 er der blandt andet gennemført forsøg med afgræsning af græsblandinger med store mængder af bælgplanter (hvidkløver, rødkløver, lucerne) og cikorie. I forsøget indgik 48 køer fordelt på fire hold i tre perioder af 14 dage (maj, juni og august). Køerne fik et stort afgrødetilbud (ca. 250 kg tørstof pr. ko) for at sikre, at de havde mulighed for at selektere i afgrøden, og indholdet af bælgplanter/cikorie udgjorde over halvdelen af tilbuddet på nær for lucerne, hvor det i gennemsnit var 26 procent.
Selektiv afgræsning
Højdemålinger i græsmarkerne (Figur 1) tyder på, at køernes græsningsadfærd var påvirket af tilbuddets artssammensætning. Før afgræsning var afgrødehøjden relativ ensartet på nær i lucerneblandingen.
Efter to ugers afgræsning var hvidkløvermarken stadig ensartet, lucerne var mere ensartet end før afgræsning, mens både rødkløver og cikorieblandingerne var mere varierede i højde end før afgræsning. Det tyder på, at hvidkløverblandingen blev afgræsset stort set uden selektion, lucerne blev græsset selektiv (dvs. køerne gik specielt efter lucernen), mens rødkløver blev undgået i områder, hvor det var muligt.
I cikorieblandingen var afgræsningen meget uensartet, nogle områder var græsset helt ned, mens andre var nærmest urørte. Der var overalt en meget stor andel af cikorie i blandingen.
God kvalitet
Foderkvaliteten af græsblandingerne var god og ikke markant forskellig, med høj fordøjelighed og lavt indhold af cellevægge. Som resultat heraf var mælkeydelsen på samme høje niveau (31,5 kg pr. ko pr. dag) uanset hvilken græsblanding, køerne havde afgræsset.
Hovedformålet med forsøgets markdel var netop at sikre et tilstrækkeligt stort tilbud af bælgplanter og cikorie af en god kvalitet. At det kunne lade sig gøre uden ydelsesnedgang viser, at der findes mange muligheder for at lave differentieret mælk med en betydelig grad af afgræsning. De forskellige græsblandinger som køerne tilbydes kan således resultere i mælk med forskellige nuancer af smag og egenskaber.
Det var dog også klart, at det er nødvendigt at udvikle afgræsningssystemer, der passer til de enkelte blandinger. For eksempel kræver lucerne en længere hvileperiode imellem græsning end de øvrige. I forsøget var det et problem under afgræsning i juni, hvor lucerne kun udgjorde 12 procent af blandingen fordi en hvileperiode på 2 uger var for lidt. I den efterfølgende afgræsning i august med en hvileperiode på 4 uger, udgjorde lucerne 39 procent af blandingen.
|
