Økologisk mælkeproduktion. Strategier og foderforsyning ved 100 procent økologisk fodring

Summary

Ifølge EU's regelsæt vil der i 2005 blive stillet krav om 100% økologisk fodring. Nogle danske mejerier har imidlertid allerede fra medio 2001 stillet krav om 100% økologisk fodring af malkekøerne. En af de langsigtede konsekvenser af overgangen til 100% økologisk fodring forventes at være stigende selvforsyning med økologisk foder enten på den enkelte bedrift eller i bedriftsfællesskaber og lignende.
Rapportens formål er på den baggrund at bidrage med viden om konsekvenser af og løsning på problemer ved 100% økologisk fodring og øget selvforsyning. Hovedvægten er lagt på - via en gennemgang af aktuelle, praksisrelevante forskningsresultater - at diskutere mulighederne for at gennemføre en fodring baseret på den økologiske bedrifts egne afgrøder evt. suppleret med dansk produceret foder.
Indledningsvist (kapitel 1) skitseres den økologiske mælkeproduktion i Danmark samt de gældende og kommende rammer herfor. Desuden diskuteres perspektiverne i en økologisk mælkeproduktion baseret på 100% økologisk foder. Mælkeproduktionens omfang er gennem en kraftig vækst nået op på ca. 10% af den indvejede mælk i 2000. Markedet ser på kort sigt ud til at nærme sig en mætning, hvilket afspejler sig i en faldende merpris til producenten. Der identificeres to overordnede muligheder i udviklingen af produktionen inden for rammerne af 100% økologisk fodring: Den ene med en fastholdelse af de nuværende mål omkring produktionsniveau mv. per dyr, opnået ved en tilpasning af grovfoderkvalitet og økologisk dyrket tilskudsfoder. Den anden mulighed er en udvikling, hvor økologisk mælkeproduktion virker som en dynamo for den samlede økologiske produktion.
I rapportens kapitel to afrapporteres en undersøgelse fra 1999, hvor seks økologiske mælkeproducenters interviewes om, hvilke muligheder og barrierer de på dette tidspunkt så for overgang til 100 % økologisk fodring og øget selvforsyning med økologisk foder. På de seks bedrifter, der indgik i interviewet, varierede selvforsyningen med foder (FE) fra at udgøre alt det økologiske grov- og kraftfoder til kun at udgøre en del af grovfoderet. Forskellene var hovedsageligt baseret på forholdet mellem arealets størrelse og antallet af dyr samt på indstillingen til og omfanget af salgsafgrøder. Der var bred enighed om det økologiske ideal vedrørende 100% økologisk fodring, og der var opbakning til at indføre fælles EU regler, der betyder 100% økologisk fodring i 2005. Landmændenes mening om, hvor let det vil være at gennemføre 100% økologisk fodring, var delte. De mest bekymrede landmænd troede ikke, at der vil være økologisk foder nok, og de forventede, at flere landmænd vil vælge den konventionelle produktion igen, hvis ikke 100% økologisk fodring samtidig betyder prisstigning for mælken. De øvrige landmænd forventede, at foderproduktionen vil tilpasse sig, men havde dog ingen forventning om, at mælkepriserne vil stige. De landmænd, der var eller snart forventede at blive selvforsynende med foder, forudså, at køerne, når de skulle fodres 100% økologisk, udelukkende skulle have hjemmeavlede afgrøder. I modsætning hertil forventede de landmænd, der indkøbte kraftfoder, også at gøre det fremover.
Kapitel 3 omhandler tilskudsfoder til en vintergrundration, som primært består af kløvergræsensilage. Resultaterne er baseret på en række forsøg på Studielandbrug og Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård. Korn indgår i alle delforsøgene som den ene behandling i sammenligning med tilskudsfodermidler, som bidrager med en større mængde protein, fedtsyrer eller cellevægge. I nogle forsøg er tilskudsfodermidlerne substitueret på grundlag af fylde, og i andre på grundlag af udbyttet på et givet areal. Proteinrige tilskudsfodermidler gav ved en grundration med højt stivelsesindhold og lav proteinværdi samme eller højere energikorrigerede mælkeydelse end byg. Ved kvotebegrænsning var mælkeindtægten stort set uafhængig af, hvilket tilskudsfoder der blev tildelt. Arealbehovet til foderforsyningen blev øget ved anvendelse af rapskage, mens det faldt ved anvendelse af grønpiller og roer sammenlignet med byg. Ved anvendelse af rapsfrø var der samme arealbehov som ved anvendelse af byg.
I rapportens fjerde kapitel beskrives tre produktionssystemer, som har kørt på Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård gennem tre år: 1) Mælkeproduktion, 2) Svineproduktion samt 3) Kombineret produktion af svin og kvæg, hvor køerne tildeles et reduceret niveau af tilskudsfoder. Kvægbesætningen blev således delt i to hold: N på normalt foderniveau, som afspejlede det rene mælkeproduktionssystem; og L på lavt foderniveau, som afspejlede kombinationssystemet, hvor det energirige foder blev brugt til svineproduktionen. Systemerne er beskrevet gennem modelberegninger og gennem resultater fra Rugballegård. Modelberegningerne viser den højeste gennemsnitlige afgrødeproduktion på 5650 kg ts per ha i kvægsædskiftet (tilhørende malkekvæg på normalt foderniveau) mod 3250 kg ts per ha i svinesædskiftet (tilhørende produktionen af søer og slagtesvin) og 5150 kg ts per ha i det kombinerede kvæg-svinesædskifte (Malkekvæg lavt foderniveau, søer og slagtesvin). Modelberegningen viser, at forskellene primært er knyttet til sammensætningen af sædskiftet og niveauet af plantetilgængeligt kvælstof, samt at kombinationssystemet (kvæg/svin integreret) indebærer synergieffekter omkring især sædskiftet og næringsstofudnyttelsen. Den observerede produktion i systemerne afveg ikke betydende fra det forventede. Når malkekøerne blev fodret med grovfoder alene, blev intervallet mellem 1. og 2. kælvning øget og der var indikation af at mælkens kvalitet blev forringet, mens der ikke var indikationer af sygdomsproblemer forbundet med det reducerede foderniveau.
I kapitel 5 præsenteres modelberegninger for syv økologiske studielandbrug med mælkeproduktion. Hver bedrift har en belægningsgrad, der muliggør en høj grad af selvforsyning. For hver enkelt bedrift er der, med udgangspunkt i den aktuelle fodring og afgrødeproduktion i 2000, gennemregnet fire forskellige scenarier for at opnå 100% økologisk fodring. I scenario 1 er fodring og sædskifte uændret, men alt indkøb er omregnet til øko-priser. I scenario 2 beregnes, hvor stor en besætning den aktuelle afgrødeproduktion levner plads til, hvis bedrifterne skal være 100% selvforsynende. I scenario 3 og 4 er den oprindelige besætningsstørrelse opretholdt, og der er set på mulighederne i at øge andelen af kløvergræs i sædskiftet samt at dyrke henholdsvis majs eller majs og raps. Forudsætningerne på den enkelte bedrift er afgørende for, hvordan disse tilpasninger vil påvirke økonomien. På nogle bedrifter påvirkes økonomien kun lidt, selvom selvforsyningen øges. Disse bedrifter er kendetegnet ved, at foderrationen i forvejen indeholder en stor andel kløvergræs, og at indkøbet af tilskudsfodermidler både mængdemæssigt og økonomisk er begrænset, samt at udbytteniveauet i specielt kløvergræs er højt. På andre bedrifter vil en højere grad af selvforsyning ved 100% økologisk fodring derimod kunne forbedre økonomien. Det gælder især bedrifter, hvor andelen af kløvergræs i foderrationen er relativt lille, og andelen af indkøbt foder i form af kraftfoder er høj.